Kluborientering
Så gik januar
måned og bestyrelsen har på et møde den 27/1 lagt program for februar måned.
Program februar 1983:
Mandag den 7/2 Kildemarksskolen Hyggeaften med modelbygningssnak. Du må
gerne medbringe egne færdige
Eller
halvfærdige modeller så vi kan hjælpe hinanden og udveksle erfaringer.
Mandag den 14/2 Kildemarksskolen Hyggeaften med lidt snak om modelbygninger
til modelbanen. Henrik Struve
vil fortælle, hvordan han gør.
Mandag den 28/2 Kildemarksskolen Hyggeaften omkring elektronik til
modelbanen. Lokomotivfører Gerner Kock
Kommer
og fortæller, hvordan han klarer de problemer – der bliver sikkert
også tid til at spørge om jobbet som
lokofører ved DSB.
P.R. anlæg ”Sparresholm”:
Da der var en
positiv stemning omkring købet af det anlæg, som vi har fået tilbudt af
Installatør Krüger, har bestyrelsen besluttet at indkøbe anlægget til
opstilling på Sparresholm. Vi er derfor straks gået i gang med at finde et
egnet lokale til at færdiggøre anlægget til udstilling, når det er afklaret vil
medlemmerne blive informeret, sandsynligvis den 14/2 på klubaftenen, om tid og
sted for ombygningen. Godsejeren på Sparresholm vil snarrest blive underrettet
af Flemming Meisner for aftale om opstillingen som vi forventer, kan blive omkring
15/6, altså lige før skolerne starter sommerferien. Så vi håber selvfølgelig,
at alle medlemmer bakker os op, og gør en god indsats, så det lykkes at få det
klart til tiden, det vil jo trods alt kunne give os en god reklame.
Med hensyn til
det gamle P. R. anlæg må det afvente en renovation til senere, så det vil ikke
blive glemt.
Klublokale:
Vi forsøger os
igen hos kommunen, for at få afklaret om der stilles specielle generelle krav
til os, for at få et lokale stillet til rådighed, til bygning af et fast anlæg.
Tilbageblik:
Det kan vel
konstateres, at vore arrangementer i januar måned havde en fin tilslutning. Det
skal blot nævnes, at byggeaftenen med
T. A. om
Fleschmann’s ”Sorte Anna” til dansk Hs rangerlokomotiv, var så vidt vi forstod
meget udbytterig, der må siges at T. A. kan fremlægge stoffet på en let
fattelig måde og det er til hjælp for os alle. Filmaftenen må også siges at
være en succes, det er nogle gode film han har optaget, og på et senere
tidspunkt vil vi bede T. A. om at vise nogle flere.