Generalforsamling
den 28. Oktober 1985
Mødet afholdtes i
klublokalet, Uglebroskolen.
Tilstede var: Flemming
Meisner, Hans Nygaard, Hans Jørgen Thomsen, Sven Kindt, Claus Jensen,
Aage Kragerup, Ivan Pedersen.
Juniorer: Ulrich, Thomas, Mads, Claus.
Mødet startede med en
times forsinkelse, idet Torben Bejerholm kom of forelagde sporplanen.
1. Aage Kragerup blev valgt som dirigent, og gav ordet til FM.
2. Formanden redegjorde kort om hvordan året var gået, han
nævnte lokalet som en stor ting, som at klubben var taknemlig over, at kommunen
havde tilgodeset os.
Sparresholmanlægget
skal hjemtages, idet pasningen ikke står mål med indtjeningen.
I
beretningen nævnte han bl.a. klubbens deltagelse i Kulturelt Samråd. Det var
skuffende, at udstillingen havde politiske overtoner, mens det kreative var
ladt i baggrunden. Klubben har på baggrund af dette skrevet til Kulturelt
Samråd og givet vores mening til kende. På nuværende tidspunkt er det ikke
sikkert, at klubben vil deltage næste år.
Klubbens
kaffekasse blev også nævnt. Det blev indskærpet, at man skal huske at betale.
Han
nævnte, at klubben havde modtaget en gavecheck på 500,- kr. fra ”Lokomotivet”,
hvilket vi er glade for.
Det
blev nævnt, at Julestuen afholdes mandag den 9. December.
Vedr.
klubmærke blev det oplyst, at Ole´s Offset den 28 / 10 - 85 var bedt om at
trykke et klubmærke og at beløbet hertil var 638,05 kr. for 1000 stk.
Mærket
vil være færdigt om ca. 14 dage.
Formanden havde ikke yderligere.
Ivan
Pedersen spurgte om, hvorfor klubben ikke ville deltage i kulturelt Samråds
udstilling Grønnegade?
Det
blev af bestyrelsen besvaret med, at udstillingen havde politiske overtoner og
at NMJK ikke ønsker at deltage i nogen form for politik.
Formandens
beretning blev godkendt.
3. Hans Nygaard redegjorde for klubbens økonomi. Han havde
haft svært ved at få det til at gå op. Han vil fremover bruge en
regnskabsmæssig procedure hvilket der var fuld tilslutning til.
Regnskaber udviste et
overskud på 3973,84 kr. men balancerede ikke, idet der var en difference på 68,56
kr. i klubbens favør.
Regnskabet var ikke
godkendt af klubbens revisor.
Regnskabet blev herefter
godkendt.
4. Der var ikke indkommet nogen forslag.
5. Kontingentet fastholdes, således, at aktive medlemmer
betaler 60,- kr. pr. måned, juniorer betaler 100,- kr. pr. sæson, passive det
samme beløb.
6. Vedr. valg af bestyrelse blev denne genvalgt.
7. Olav Køhler blev genvalgt.
8. Suppleanterne Claus Jensen og Sven Kindt blev genvalgt.
9. Under eventuelt blev det diskuteret, om klubben skulle
oprette en kassekredit, eller optage et lån. Efter en del diskussion blev der
enighed om, at klubben indtil videre fortsætter som hidtil.
Der kan altid indkaldes
til ekstraordinær generalforsamling, hvis der skal oprettes lån / kassekredit.
Mødet sluttede kl. 22:00
og Aage takkede for god ro og orden.