Særtoget 1.jpg

 

Hermed det nye medlemsorientering. Bestyrelsen har besluttet, at vi i klubben fremover skal udgive medlemsorientering hver anden måned.

Udover at være klubbens information til medlemmerne, er det hensigten, at medlemmerne kan komme til orde i folderen.

Som skrevet, har vi givet den navnet ”Særtoget”, men vi er absolutte imødekomne over for gode forslag til et navn og i øvrigt også til hvordan medlemsorientering skal se ud fremover.

Alle er velkomne til at skrive til medlemsorientering. Man skal blot skrive til sekretæren, så vil jeres brev komme i efterfølgende nr.

Vi håber dermed, at starten til et ”lille klubblad” er en realitet.

 

Bestyrelsesmøde den 4. Marts.

 

Bestyrelsesmøde den 25. Marts.

 

HED NYHED

 

Vi har fået lokale!

 

Ja, man tror næsten det er løgn, MEN det er det ikke!

Flemming modtog lørdag den 22. Den officielle meddelelse om, at NMJK havde fået tildelt et lokale på Uglebroskolen på Nygårdsvej i Næstved.

I forbindelse med skrivelsen var der angivet nogle meget fine betingelser for brug af lokalet. Dem skal jeg dog ikke redegøre for her. Det vil Flemming tage sig af på den ekstraordinære generalforsamling.

Jeg tror, at medlemmerne har svært ved at forestille sig hvad det betyder for klubben. Jeg har i hvert fald.

Jeg kan kun ønske klubben tillykke med lokalet. Det synes jeg den virkelig har fortjent, når man tænker på, at vi alle har kunnet holde sammen i de år der er gået.

 

 

MEDLEMSSERVICE – MEDLEMSSERVICE

 

Vidste du, at MIBA, der holdes af klubben, kan lånes med hjem.

Hvis du kommer til klubaftenerne, er der mulighed for at låne det hos Hans Nygaard.

 

 

SIDSTE NYT.

 

Claus har udvidet sit togpersonale med en togstewardesse, så nu har han efterhånden et komplet togpersonale.

Han har giftet sig med stationsforstanderen. Claus har været lokfører, fået sig en fyrbøder og nu togstewardessen.

Vi ønsker dem alle en god tur fremover og håber på en god drift af smalsporsbanen i Rønnede. Tillykke!

 

 

MERE NYT.

 

Det forlyder, at den nye forpagter af HERLUFHOLMSKOVENS CAFETERIA, Hans Jørgen har planer om at etablere et trinbræt i forbindelse med den kommende sommers veterankørsel på den gamle Slagelsebane.

Han har tænkt sig at investere i nogle gamle sveller, 2 signaler og et pænt skilt. Så kan de rejsende stå af ved Herlufholmskovens Cafeteria´s trinbræt og nyde en god middag mens der påfyldes kul og vand på Næstved Station.

Vi ønsker dig held og lykke med den nye virksomhed, mellem sporene i Herlufholmskoven.

PS. Der findes spisevogn på stedes.

 

 

SPARRESHOLMANLÆGGET!

 

Nu nærmer sit tiden, hvor vi skal have klargjort anlægget på Sparresholm, så det kan stå klar til den kommende turistsæson.

Vi vil i bestyrelsen finde en dag, hvor vi kan tage derud og få ordnet anlægget. Alle er velkomne til at give et nap med. Vi kan lave en lille udflugt ud af det.

Hvornår det bliver, vil der komme nærmere om snarrest.

 

 

EFTERLYSNING!

 

Hvis der blandt medlemmerne i klubben er nogle, der har værktøj, stole, hylder, og andet, der kan bruges i vores klublokale, er i velkommen til at medbringe dette på førstkommende klubaften.

Nu skal lokalet jo indrettes så vi kan holde vores klubaftener der. Så kig jeres gemmer efter. På forhånd tak.!

 

 

KOMMENDE AKTIVITETER.

 

Klubaften: Mandag den 1. April kl. 19:30

Denne aften er det meningen, at alle i klubben kan få lokalet at se. Der bliver nok at tale om. Tag dit gode humør med og vis flaget. PS. Det er ikke aprilsnar!

 

Klubaften: Mandag den 8. April kl. 19:30

Udgår grundet påsken.

 

Klubaften: Mandag den 15. April kl. 19:30

Vi skal have samlet alle klubbens materialer og flyttet dem til lokalet, bl.a. det nye PR-anlæg.

 

Ekstraordinær generalforsamling.

PS. Husk stole.

 

Klubaften: Mandag den 29. April kl. 19:30

Byggeaften på PR-anlægget.

 

Der kan købes kaffe – øl – vand på klubaftenerne.

 

 

FRA MEDLEM TIL MEDLEM.

 

Her på bagsiden er det meningen, at medlemmerne skal kunne købe og sælge, komme med gode ideer og ellers sige deres mening.

Har du noget på hjertet, ønsker du at købe eller sælge, så skriv til sekretæren. Det er gratis.

 

 

PS.

Denne folder er udgivet for at gøre medlems orientering mere spændende.

Sekretæren er dette nr. eneansvarlig for den skrevne tekst. Jeg håber medlemmerne giver deres mening til kende vedr. denne folder. Jeg er modtagelig for enhver form for kritik, blot der er saglig.

 

Henrik Struve