KLUBANLÆGGET -
Redaktionen vil her, som i forrige nummer, lave en opfølgning af, hvorledes situationen ser ud på klubanlægget, netop nu.

Strækningen Snesere - Høng.
Der bliver stadigt arbejdet på landskabet på dette stykke, men der mangler snart kun detalje.
Området omkring planteskolen - købmand - mørtelværk og betonfabrikken er færdigt, kun nogle små detalje mangler. Grusgraven mangler der en del endnu, både bygningsmæssigt og i selve graven, samt de hjemmehørende maskiner, mangler også, så der er en del endnu.
Det sidste stykke landskab fra ovennævnte og til Høng, er der så småt begyndt, at ta' tilløb til, det er også et stykke svært landskab at lave, fordi der er flere banegennemskæringer og broer i dette område.


Høng Station.
Her er ikke sket noget siden sidst, ikke på den landskabsmæssige front, men så til gengæld med sikringsanlægget. Dette skulle ifølge teknikkerne være fuldstændigt operativt,(til privatbanen). Der er monteret indkørselssignal for privatbanens spor, så nu kan der køres
fuldstændig realistisk på dette.
I den anden ende af høngbordet ligger der et teglværk, her bliver der arbejdet i øjeblikket, med området omkring dette.


Strækningen Høng - Skælskør.
Her er arbejdet lidt i stå, men havnesporene er blevet lagt, og der arbejdes med asfaltering i og omkring havnesporene. Dette arbejde er tidskrævende, for der skal jo gerne kunne køres på disse bagefter.


- det er situationen d. 23/03-1989.