Siden Sidst 2 / 97

Selvom vejret siger sol sommer og megen varme, så siger kalenderen at efteråret er på vej.

Efteråret er for os modelbanefolk, tiden hvor vi kommer med ideer, planlægger og gør indkøb. Resten af efteråret og vinteren, er tiden for udførelsen. Foråret er så tiden hvor resultatet af anstrengelserne. Vi er nu startet på en ny sæson.

Den nye sæson starter, med medlemsrekord. Vi er i øjeblikket 55 medlemmer. Så mange har vi selvsagt aldrig været før. Jeg vil her benytte lejligheden til at byde alle nye medlemmer hjertelig velkommen, og jeg håber at i alle får nogle gode oplevelser i klubben.

Det forgangne forår har budt på mange spændende oplevelser. Her skal nævnes Sørens fremvisning af gamle smalfilm, krydret med gode historier fra Tyskland. Der skal lyde en stor tak til Søren for en god aften. NMJK var på besøg i Slagelse klubben og se deres store spor 0 anlæg. Desværre var jeg selv forhindret; men har fået fortalt at det også var en stor oplevelse. Vi har selv haft en del besøg fra andre klubber. Vi har bl.a. haft besøg fra Ålborg MJK. Det største besøg fik vi dog fra den nystiftede Nykøbing Falster Modeljernbaneklub NfMJK. Der kom 23 personer fra det sydlige og jeg tror de havde en god og oplevelsesrig tur. Vi ønsker klubben god vind fremover.

Robert Fischer fyldte 50 år, og havde inviteret til åbent hus. En del medlemmer slog et slag forbi og havde en virkelig hyggelig eftermiddag. Klubben har givet Robert en lille gave i form af en check. Jeg er sikker på den vil blive brugt til noget med jernbaner. Vores sommerfrokost blev ikke lang til efter afviklet, netop hos Robert. Der var stillet det helt store anlæg op og der foregik en livlig trafik på hans LGB. Jeg håber det har været muligt at få vasker flødeskum og puddersukker af hans vogne. Endnu et godt arrangement med Robert ved roret. Tak skal lyde til Robert og hans hustru.

Byggeriet på anlægget, er efter en stilstandsperiode, nærmest eksploderet. Der er fuld fart på, omkring nordenden af Næstved station "Rampen" begynder at tage form, og efter en mindre ombygning, står den og remiseområdet, som et vartegn for Næstved station. Bjarne er godt og flot, i gang med Maglemølle området og havnen. Hans bygger på spor og perroner. Vi har fået tegninger til stationsbygningen, "MO"-remisen, vandtårn mm. Vi håber så på flere til at bygge disse bygninger. Steffen Dresler er atter tilbage fra sin udstationering (velkommen tilbage). Det kan med samme ses på landskabet, som nu bliver beplantet og ses beboet ud. Frits har fået lavet en kopi af "Trolden" som skal placeres på Munkebakken, så den kan ses når men kører med bussen fra stationen over Rampen. Det bliver spændende at følge Næstveds udvikling i vinter.

Vores rullende materiel er der et par bemærkninger til: Vores "S" maskine har alvorlige problemer meddrevet og kommer næppe til at køre mere. Den gør sig alligevel på er maskindepot. Måske findes der senere en løsning, så den gamle dame kan komme ud at køre. Til gengæld er der nu kommet et velkørende drev i fores Triangel, således at den kan indgå i køreplanen. Vores motortrolje har fået nyt drev, ligesom en Hs'er mere. De kører derfor som vi kender fra vores første Hs-ombygning.

Jeg vil gerne efterlyse vores Frichs marcipanbrød, fra Lollandsbanen. Vi har ledt i alle gemmer, desværre uden resultat. Vi er nogle som mener at et medlem har lovet at lave et reparationsarbejde på taget af den. Vi kan ikke huske hvem. I bedes derfor alle lede jeres hylder igennem og holde øjnene åbne når i færdes omkring anlægget. Vi er meget kede af ikke at vide hvor den er!!!!

Med hensyn til køreplanskørsel, fortsætter vi som vi forsøgte i foråret, med et skifte mellem mandag og torsdag. (se kalenderen i opholdsstuen). Det har godt nok ikke været den store succes indtil nu. Vi mener at prøveperioden ikke har været lang nok, endnu. Skulle der på en køreaften, ikke være medlemmer nok til at gennemføre en køreplan, kører vi en "social køreplan". Køres det skal der!

Allerede den 20 september ar der arrangeret en tut til Heljan, hvor Jan Nannestad, vil vise rundt på fabrikken. Derefter tager vi en tur til Jernbanemuseet. Dette foregår i samarbejde med NfMJK. Den 2 oktober bliver der filmaften i klubben og den 4 oktober bliver der oprydningsdag, det er planen at alle som har lyst møder til morgenkaffe kl. 9:00 og derefter en general oprydning og rengøring. Jeg håber mange vil deltage.

I weekenden den 15 / 16 november er der modeljernbaneudstilling i Nørrebrohallen - den gamle sporvognsremise. Vi deltager selvfølgelig med en stand og der bliver brug for arbejdskraft fra klubben hele weekenden. Årets generalforsamling løber af stablen den 27 oktober.

Dette var en lang smøre og jeg håber i alle har haft en god sommer og endnu engang er parat til at tage fat i vinter. - Vel mødt til en ny sæson. -

Dan