Formandens beretning til generalforsamling 1998


Året har været præget af flere alvorlige og skelsættende begivenheder. Det meste har det drej et sig om de positive oplevelser, selv om der har været oplevelser vi gerne ville have været foruden. Jeg vil her benytte lejligheden til at sige alle medlemmer tak for indsatsen i klubben og specielt udtrykke en tak til den siddende bestyrelse for samarbejdet. Det har bestemt ikke været nemt og andre klubber med et mindre stærkt sammenhold, ville formentlig været gået til grunde eller i hvert fald være kommet ud i en masse personkonfligter.


Som i måske allerede ved er Rene Bergholtz blevet udmeldt af klubben pr l. okt. 98.
Dette var desværre nødvendigt, idet kemien mellem Rene og bestyrelsen var væk.
Rene er udmeldt af klubben, med baggrund i vores vedtægter § 7 (når det skønnes at et medlem, modarbejder klubbens formål eller virksomhed.) Udmeldelsen er enstemmigt vedtaget af bestyrelsen og tilstilet Rene, i et brev.


Vi har været overordentlig langmodige og selve hændelsesforløbet strækker sig over ca. 2 år. Vi har vist meget store hensyn til Rene, i håbet om at tingene ville falde på plads. Vi har i hele forløbet understreget over for Rene at det ikke drejede sig om hans arbejdsmæssige indsats i klubben - udelukkende hans forhold til øvrige medlemmer af bestyrelsen, samt nogle menige medlemmer af NMJK.


Som i ved var vi 7 personer som tog på en tur til Berlin og Leipzig i oktober 1996. På denne meget spændende tur, fik vi en meget kedelig oplevelse. Rene mente at der på et tidspunkt skulle siges nogle sandheder. Der blev i den efterfølgende diskussion sagt mange ting som ikke burde have været sagt, men som drejede sig om meget person lige meninger, om andre deltagere i turen og om klubbens virksomhed i det hele taget!
Dette gik selvsagt ud over den tur vi havde glædet os til og turen blev kun gennemført fordi der virkelig blev lagt stor anstrengelse i at undgå yderligere diskussioner.


Efter hjemkomsten havde jeg en snak med de øvrige deltagere, som for de flestes vedkommende var bestyrelsesmedlemmer. Jeg havde derefter en lang snak med Rene om hans opførsel. Jeg bad ham indtrængende om at lytte til sine omgivelser og i øvrigt holde en lidt lavere profil og opføre sig bedre, både over for bestyrelses medlemmerne samt de medlemmer i klubben, han på det tidspunkt var begyndt at jage med.


Rene var meget uforstående overfor dette og mente at det var bestemte personer som ville ham det ondt. Han kunne ikke forstå et det var ham som var problemet!


Forholdende blev dog mærkbart bedre og vi troede at nu ville det hele, med tiden, gå over af sig selv.


I eftersommeren 97, var kemien imellem Rene og den øvrige bestyrelse, så dårlig at jeg atter havde en ca. 3 timer lang samtale med ham hvori jeg bad ham forlade bestyrelsen og fortsætte som menig medlem i klubben. Han ville endog få lov at beholde nøglen, så han kunne fortsætte sit arbejde på elanlægget. Han ville dog ikke give noget klart svar og var stadig uforstående. Endvidere blev det gjort ham klart at han ikke skulle med på den næste tur som ville blive arrangeret i klubben. (Gøteborg)
Rene mente endvidere at han havde så stor opbakning i klubben, at han kunne stille med et flertal, på generalforsamlingen. Han mødte ikke op på denne. Bestyrelsen foreslog et andet medlem til bestyrelsen. Bjarne blev derefter valgt.


I sommeren l998 tilmeldte han sig til turen til Sverige, upåagtet at han ikke kunne deltage. Jeg havde en lang samtale i klublokalet, hvor han ikke ville forstå beslutningen og heller ikke ville trække sig fra turen!! Han mente ikke at vi kunne tillade sig det, da han var medlem af klubben! Han kunne tilsyneladende ikke flyttes en tomme. Han gav sig ikke før han blev fortalt, at turen ville blive aflyst.


Ved sommerfrokosten hos Frits og Jytte, deltog Rene på samme vilkår som øvrige medlemmer. Det var en fin fest. Efter at flere medlemmer havde forladt festen kom så det som slog hovedet på sømmet. Rene mente på et tidspunkt, at nu skulle der siges sandheder, endnu engang og de tilbageblevne fik en opsang! !!
Dette fik jeg at vide dagen efter og havde nu fået nok! Da jeg kontaktede flere af de som var tilstede, var essensen at de havde lidt svært ved at huske hele seancen, da de alle havde været berusede.
Rene havde gjort opmærksom på at han var uundværlig for klubben! Han havde på et tidspunkt råbt og skreget, så det må have være generende for naboerne. Præcis hvad der er sagt og hvordan ordene er faldet vides ikke præcist.


Det er aldeles uacceptabelt at vi øvrige skal have dårlig samvittighed over at være berusede til vores få frokoster og at vi ikke bare en gang imellem kan slå en skagle uden at have dårlig samvittighed.
Mit oplæg var at han nu havde overskredet min tærskel så meget, at han skulle ekskluderes. Han havde ikke lært en disse, af de lange samtaler jeg og Søren havde i ført med ham. Han mente stadig at det var ham som holdt klubben oppe!


Han modtog et brev fra bestyrelsen underskrevet af os alle. Han afleverede ikke nøglen ved den lejlighed. Det gjorde han til Søren ca. 14 dage efter, med en besked om at han havde klippet alle de forbindelser på anlægget som var hans koncept og som vi ikke skulle have glæde af.
Dette understreger, set i bakspejlet, at det var det rigtige vi gjorde. Han skal nu heller ikke forvente at være velkommen som gæst.


Dette forløb har været, meget ubehageligt for specielt Søren, som har måttet tage et stort slæb, med mange alvorlige samtaler. Dette er gennemført til NMJK`s bedste og det vil jeg sige en stor tak for.


Vi havde før sommeren, besøg af et par tyveknægte som gik med hele vores beholdning af lokomotiver. I alt 23 stk. til en umiddelbar værdi på ca. 50000.- kr. forsvandt og der herskede chok over hele linjen.
Vi havde et krisemøde torsdag aften, hvor vi lavede en liste over de stjålne effekter.
Denne liste blev af Rasmus afleveret til flere forretninger i København allerede fredag middag.
Fredag eftermiddag blev jeg kontaktet af Togbørsen, som mente de havde en del af effekterne, som de havde købt allerede torsdag eftermiddag. Det viste sig at være hovedparten og vi købte det tilbage for 1500,- kr. eller det samme som de havde givet.
Lørdag kørte Søren og jeg til Togkupeen efter et tip fra Rasmus, som mente at han havde set noget af det i vitrinen.
Det viste sig at være rigtigt og vi købte dette for 1600,- eller det samme som de havde givet.
Ved et møde med kriminalpolitiet og efter et møde i bestyrelsen, besluttede vi at skrive til forretningerne, og foreslå en deling 50/50.
Togbørsen foreslog materialer for 1000,-, hvilket vi accepterede og Togkupeen tilbagesendte checken på 1600,- og meddelte lidt kryptisk, at de ikke fremover ville hjælpe os, hvis det skulle ske igen.
Forretningerne havde helt klart overtrådt loven ved at købe uden at bede om tilstrækkelig legitimation. Jeg vil anbefale at medlemmerne ikke fremover handler disse steder.
Som et plaster på såret fik vi en gave af “lokomotivet” på 1500 kr.


Vi deltog med en flot udstilling i Nørrebrohallen. Det blev der lagt mærke til, vi fik vist hvad vi står for. Tal til alle som deltog i afviklingen.


I januar havde vi vores julefrokost som atter blev afviklet med LGB og hele svineriet.
Nogle blev meget trætte og andre havde svært ved at finde hjem.


Sommerfrokosten blev afholdt hos Jytte og Frits med grill, LGB og hele svineriet. Robert blev lidt træt og græsplænen er først nu, ved at ligne sig selv. Tak til Jytte og Frits.


Vi har været på besøg hos Fredensborg mjk. Det var en hyggelig aften med masser af togsnak.


Vi har haft en hel del besøg fra andre klubber bla. Slagelse Ho, Fredensborg, Skanderborg. Derudover skoleklasser fra Uglebroskolen.
Det er utroligt hyggeligt med besøg og udveksling af erfaringer; men det tog ligesom overhånd og vi bremsede lidt op. Det gik ud over aktiviteterne i klubben. Vi vil i fremtiden forsøge at fordele besøgene noget bedre og indskrænke en smule.


Vor mand i Havanna, har afleveret rapport på en hyggelig Cuba aften hvor der blev fortalt og vist billeder og film. Tak til Robert.


Vor mand i Plastic, har holdt flere aftener med ideer om støbning. Nogle gode aftner som har givet andre blod på tanden. Tak til Madsen.


Jens arbejder sammen med Bjarne, på at forbedre 220 volt forsyningen. Det er de næsten færdige med. De skal nu til at sørge for strøm til anlægget og have check på vores trafoer, som tilsyneladende giver alle mulige og umulige spændinger. På det sidste har det drejet sig om at reetablere hvad Rene har ødelagt. Der bliver virkelig lagt et stort arbejde for dagen.


Søren har lagt spor på Næstved og landskab og bygninger er ved at tage form. Mogens og Ib er i gang med Vordingborg. Mon ikke der kommer skred i denne del af anlægget?


Aleks har bedt om at blive fritaget for biblioteket. Han har længe gjort et godt stykke arbejde og vi takker ham mange gange for indsatsen. Arbejdet overtages af Peter og Buller i fællesskab.
Vi har endvidere modtaget en gave fra et dødsbo. Der var rigtig mage bøger og tidsskrifter, som vi vil få glæde af.


Søren vil gerne slutte som redaktør af bladet. Ham vil vi også sige en stor tak for det arbejde han har lagt i mange år. Vi har modtaget en ansøgning fra en medarbejder med stor erfaring udi skrivekunsten. Robert vil gerne være redaktør af bladet. Han har computer og programmer og en stor rejseerfaring. Bestyrelsen vil pege på Robert som ny redaktør.


Der har været en del kommentarer til vores kaffehygge! Jeg har altid lagt vægt på det sociale liv i klubben og det skal vi blive ved med. Det har betydet at vi i store perioder ikke får lavet ret meget på anlægget; men til gengæld drukket en masse kaffe.
Bestyrelsen vil gerne bede de aktive holde lidt igen med kaffedrikningen og i stedet arbejde på anlægget. De passive må så drikke kaffe, læse og sludre indtil de aktive kommer ved 21 tiden, hvor vi vil prøve at lave fælles kaffebord. Det betyder at man skal tilstræbe at der er kaffe på kanderne kl. 21. De passive skal selvfølgelig ikke gå hjem når de aktive indfinder sig.


Vi var 13 mand i Sverige i Oktober. Vi tog Gøteborg og besøgte GMJS spor O.  Modellrallere West spor Ho og endelig Klubben i Skövde. Det blev en tur som vi sent vil glemme. Det var ypperlige anlæg som vi så og der var masser af ideer som vi vil bruge i klubben her. Andet lys, Digitaldrift; værksted, bare for at nævne noget. Der blev knyttet en masse gode kontakter, som vi vil udnytte og det skulle ikke undre mig om vi tager turen igen lidt senere.


I forbindelse med den manglende strøm på vores anlæg er det blevet nødvendigt at diskutere fremtiden. Hvad gør vi med retableringen.
Det foreslås af bestyrelsen at vi hurtigst muligt overgår til digital drift. Olav har udarbejdet et fantastisk oplæg som han senere vil redegøre for. Økonomien har han med sædvanlig snilde, også fået ideer til.


Sluttelig vil jeg gerne fremhæve det sammenhold som er i den klub. Mange ville være bukket mider i de vanskeligheder vi i det seneste år har været igennem. Jeg vil også gerne sige tak til den siddende bestyrelse.


Snesere 281098
 

Dan