Beretning 2001


Det er en fornøjelse at være formand for denne klub.
Ånden blandt medlemmerne er ganske enkelt uovertruffen og alle arbejder for det samme mål  - nemlig et fristed hvor vi i fællesskab kan dyrke vores hobby på det niveau den enkelte har interesse for og i et tempo som den enkelte kan følge med i.


Antallet af medlemmer i klubben er rimeligt konstant. I år er 5l medlemmer heraf 21 aktive og l9 passive. Året før var der 53 medlemmer heraf 23 aktive og13 passive. Dette giver et lille fald i antallet af medlemmer i alt og et lille fald i antallet af aktive, hvorimod antallet af passive er steget efter den seneste omlægning af kontingentet.
Det er gået som bestyrelsen har arbejdet hen imod og på længere sigt vil det måske vise sig at der er basis for kun at have et medlemskab!


Året har igen været præget af det omfattende arbejde med at renovere vores elektriske anlæg. Dette arbejde blev udvidet, idet en gruppe på 4 mand i december tog til Norge og indkøbte et digitalanlæg af mærket System One/Power House Et system som overholder alle internationale normer og som er nemt at opdatere når dette måtte ske. Vi har kørt lidt forsøg med dekodere og dette har da kostet et par stykker men det måtte vi vel regne med. Formanden havde dog ikke regnet med at det var ham som skulle være mester for netop denne del.
Her i efteråret besluttede bestyrtelsen at vi fra oktober skulle have kørestrøm på hele anlægget og at kørsel skulle prioriteres højt i hele efteråret.


Omkring årsskiftet 2001 / 2002 vil vi så gå i gang med at installere digitaldriften på hele anlægget.
Den gamle ide med at have hele anlægget kørende parallelt analogt/digitalt er opgivet og det bliver kun strækningen Skælskør - Høng som vil omfatte begge muligheder. Det skyldes det elektriske arbejde netop her er næsten færdigt. Resten af anlægget vil udelukkende blive digitalt styret. Vi vil i den kommende vinter indkøbe endnu en booster og et par håndkontroller, således at vi kan komme til at køre ret hurtigt. Derudover vil vi i klubregi indkøbe dekodere til så vel klubben som til medlemmerne, forstået på den måde at medlemmerne har mulighed for at købe til samme pris som klubben igennem storkøb. Det har i bestyrelsen været drøftet om NMJK skulle give tilskud til dekodere og der igennem accelerere muligheden for kørslen på anlægget. Der er dog ikke vedtaget noget, desangående.


Økonomien er også helt i særklasse. Olav styrer det hele med hård hånd og dette har betydet at vi på et år har indtjent og betalt det digitale anlæg, ca. 20.000 kr. uden at skulle låne. Derudover viser vores regnskab en stor stabilitet  igennem de automatiske overførsler. Dette sidste giver en stor arbejdsbesparelse for kassereren. Vores kaffekasse har skiftet bestyrer. Ib gav op efter en periode hvor han syntes det kneb med en passende forskel mellem udgifter og indtægter. Økonomien kører igen godt og det lader til at der med regelmæssige mellem rum skal uddeles små røfler for at holde indtægterne konstante.


Dødsfald:
I december sidste år døde Uglebroskolens pedel Tom, efter længere varende sygdom. En mad som vi havde et utroligt godt forhold til og som hjalp os med mange praktiske ting. Klubben deltog ved begravelsen.


I året der er gået har vi desværre mistet et medlem, nemlig Buller som efter meget kort tids sygdom døde i vores sommerferie. Klubben deltog ved Bullers begravelse i Vordingborg. Buller var jo en flittig deltager i klubbens aktiviteter både her i lokalet og på turene - han vil blive savnet.
 

Runde fødselsdage:
Formanden blev i august 50 år i alt stil færdighed og takker for gavekortet fra klubben.


Vi har ikke haft så mange arrangementer eller ture, ting som vi måske skal opprioritere. Vi har dog været Farum Mjk og se deres udgave af Slangerupbanen og deres klub har netop i disse dage 25 års jubilæum. Derudover har der været to videoaftener og en oprydningsdag.


Der har dog været en del private ture til diverse udstillinger! - Hamborg - Dortmund og Sverige


I sommer havde vi besøg af Lars Lundgren fin Skövde, som var meget begejstret for vores anlæg og ville vende tilbage med klubben, på et senere tidspunkt. Vi har netop haft besøg af DMJK som også er begejstret for vores anlæg.


Til efteråret 2002 er det vores håb at vi kan gennemføre en stor tur til Harzen, hvor der er masser af jernbaner 1/1 og i model og måske, et besøg i en klub i området. Turen regner vi med vil vare fra torsdag til søndag og målet er at det kan gøres for ca. 1000,- alt inkl. Skal der laves en opsparing?
 

Vi her netop fået ny hjemmeside med eget domæne www.nmjk.dk prøv og kig.


NMJK fylder 20 år her i november - en professionel klub - en af de bedste - NMJK længe leve.


Dan