Julefrokost

Jeg kommer ikke så ofte i klubben, men den årlige julefrokost vil jeg under ingen omstændigheder undvære. Vi var denne fredag aften mødt 20 medlemmer til frokost. I sig selv et imponerende antal, når man tænker på klubbens medlemstal og på lokalets størrelse. Gennem de seneste år er julefrokosten henlagt til januar, for at undgå julehysteriet i december. Simpelt hen genialt, og en tradition, der nu er så cementeret, at der for hvert år deltager flere og flere af de aktive og passive medlemmer.

Da vi mødte var bordet festligt pyntet med rød dug og TOGET, og da der heller ikke i år deltog forstyrrende dameelementer, skulle vi blot bænke os mellem venner. Det er i øvrigt hyggeligt på denne aften også at møde en af de tunge drenge indenfor dansk jernbanehistorie og modeljernbanevirksomhed. Især, da han havde medbragt en hel flaske vodka, som vist nok var fundet efterladt i Kalbyris Skoven.

                                           

Aftenen begyndte med, at Robert fortalte en utrolig, men sandfærdig beretning om efterfølgerne fra efterårsudflugten til Sverige. Uden at gå i detaljer, for det er umuligt, var pointen, at man ikke skal omgå sandheden letsindigt. Men vi der hørte den, kunne blot ryste på hovederne over tilfældighedernes spil. Og stakkels Robert! Hans sidste kommentar var, at han nu ikke måtte komme i klubben mere. (Men jeg har nu hørt, at han stadig kommer luskende lige før lukketid, når hans frue er gået i seng!)

Maden var i år fra Dybsø Dinner Transportable. Hans Jørgen i Skoven har solgt sin forretning, men Dybsø Dinner Transportable kan helt bestemt levere et ligeså godt produkt. Der manglede intet af det lækre. Julemad er sulemad, så de til daglig obligatoriske - og ligegyldige - grøntsager man bliver stoppet - måske forstoppet - med kunne helt og aldeles undgås.

Så efter sildene og snapsen kørte det slag i slag, med svin og okse.

Robert havde også i år fundet på en opgave. Han startede med at instruere og vi anede ikke rigtig, hvad vi skulle. Vi havde jo ikke opgaven. Men det viste sig, at den var på bagsiden af dækservietten, og så var det bare at komme i gang. Den var svær, men det skulle den også være, for bestyrelsen havde sat et gavekort på 200 kr. som førstepræmie. Præmien blev vundet af Søren, klubbens sekretær. Den anden opgave, var det traditionelle billedlotteri. Her kan alle være med, så man skulle kun satse på sit held. Jeg vandt ikke, men jeg så Hans Nygård vandt en af de mange spændende bøger om jernbaneliv, der udkom sidste år. Nå, jeg vinder måske til næste år. Billedlotteriet var helt nyt, meget flot, og så i farver. Men pålægningsbrikkerne var ikke i farver, så det gav ikke den fulde nydelse. Robert trykker et nyt pålægningssæt til næste julefrokost. Eller måske til sommerfrokosten?

Og imens kørte det smukke tog rundt med fyldte vogne - fyldte med brød, øl og snaps i tankvognen.

                                   

Selvfølgelig sluttede vi aftenen med øjnene og næserne i sangbøgerne. Lorelei og Flet dit hår... . Hver gang der var bare den mindste anledning - en farvel - en hilsen - en glædelig jul - en skål - ja, så blev vore “slagsange” afsunget for fuld udblæsning. Og alt imens gik timerne, mens ildtoget futtede rundt på banen - efterhånden med tomme vogne - inklusiv tankvognen -

 

Godt nytår Søren Winther