Sommerfest i Klippinge

I år blev arrangementet afholdt i Klippinge, en ikke ubetydelig stationsby på Stevns. En by med egen station (Østbanen), postkasse og hundepension. Fra Næstved var vi en lille skare, der tog den “rigtige” vej, nemlig med jernbanen til Klippinge. Men hvor i denne vide verden ligger egentlig Klippinge? Vi mødtes på Næstved Station, og her udspandt sig følgende hos DSB’s billetsælgersker: Niels og Robert var de første, der mødtes. Robert spørger først:

Robert: Ligger Klippinge i STS-området?

- Øjeblik, jeg skal lige spørge min kollega.

- Ligger Klippinge inden for STS?

- Ja, Klippinge ligger i zone 72.

Robert: Fint, så kan jeg bruge mit chip-kort i automaten ude på perronen.

Men togturen går via Køge, så der er hul på STS-kortet!

Robert igen: Når jeg skal til Klippinge med toget, skal jeg via Køge. Så skal jeg have en enkeltrejse til Klippinge.

- Ja, det bliver 56 kr.

Robert: Tak. - Hov, der står over Ringsted, Roskilde og Varpelev. Det er da lettere at køre over Køge til Klippinge.

- Ja, men maskinen kan kun skrive billetterne på denne måde, og prisen er den samme.

Robert: Javel. Tak.

Niels: En enkelt til Klippinge.

- det bliver 56 kr.

Niels: Tak. Men der står over Ringsted, Roskilde og Varpelev. Er det ikke en omvej til Klippinge?

- Sådan skriver maskinen billetterne.

Niels: OK

I mellemtiden er Jan dukket op i korte sommerbukser og kasket med stor solskygge.

- Du skal selv købe din billet til Klippinge, der er ikke noget med gruppebilletter.

Jan: En enkelt til Klippinge.

- 56 kr. Ja, undskyld jeg spørger, men sker der noget særligt i Klippinge?

Jan: Ja, selvfølgelig. Vi skal til frokost hos en supertosse i Klippinge.

- ?!!

Til sidst kommer Bent, og han får samme besked som Jan.

Bent: En enkelt til Klippinge.

- 56 kr. Ja, nu spørger jeg altså igen. Hvad skal der dog ske i Klippinge?

Bent, grinende: hvad mener du med igen? Vi skal til sommerfrokost i Klippinge, og da vi nok får 2 glas rødvin, er det vel bedst at tage toget?

- Ja, selvfølgelig. Men hvordan kommer I hjem, for ingen har købt en returbillet?

- Det er der ingen de ved. Måske tager vi først hjem mandag morgen, og så køber vi billetten i Klippinge.

- Nåååh. Det forstår selv jeg.

I samlet flok drog vi mod regionaltoget, som altid holder på spor 5, og vi fandt siddepladserne. Togafgang, hvor vi snakkeligt beundrede udkørslen gennem villakvartererne, og videre mod nordøst. Robert, der ikke foretager en togrejse uden medbragt medicin, var også den første, der luskede halvkølige pilsnere på bordet. Jan havde tit været på denne slags udflugter, så han fremdrog en flaske øl fra Emil Petersens bryggeri i Flensborg. 2 øl? Nej! I flasken var der (naturligvis) GD. Men som den praktiske tosse han er, havde han hældt GD på en flaske med patentprop. En idé er her med givet videre!

Vi hyggede os gennem de små byer, og beundrede især stationsbygningerne langs ruten til Køge. Vel ankommet hertil, krydsede vi perronerne og besatte et Y-tog mod Rødvig. Da vi i dette velkørende tog skulle opholde os i mange minutter, dykkede Jan igen ned i tasken. Her var kølige pilsnere! Og som han selv sagde: En dybfrosset øl hjemmefra er altid drikkekølig efter Køge! Det var næsten dagens største oplevelse, altså øllen.

Toget ankom, og vi væltede stilfærdigt ud på perronen. Vores første tanke var, at spørge stationsforstanderen om vej, men stationen var ubetjent. Altså måtte vi gå selv i dette vildnis. Heldigvis havde vi kompas med - 80 grader mod øst, og så bare gå. Stop. Lige en øl til at gå videre på. En god gammel spejderregel - ligesom kompasset! Den løb ned! Men nu var der ingen vej tilbage, og der var ikke flere øl. Vi måtte finde Sørens bo. Solen bagte. Heden var ulidelig. Ikke flere øl. Kun en vej frem. Ingen vej tilbage. Gribbene kurrede i de udtørrede grædepile. Kun håbet om kølige pilsnere drev os fremad. Et håb, der svandt for hvert minut solen bevægede sig over den skyfri himmel. Endelig kunne vi i den slørede horisont skelne huset. Huset, hvor Søren havde køleskabet fyldt med lunkne øller. Pyt, at de var lunkne. Bare de slukkede vores uudslukkede tørst.

Men så var det også slut med lidelserne. Vi var blandt togtosser og resten af dagen skulle nydes.

Søren har det mest ideelle rum til sin modeljernbane. Et aflangt rum, hvor der også er plads til en hjemmebar og pc’en. Sørens modeljernbane ligger langs den ene væg, og er en punkt-til-punkt bane med skjulte vendesløjfer. I hovedbyen er mange særdeles spændende forretninger og klinikker. Især blev dr. Fritz’ konsultation beundret. Men Søren har mange fine detaljer på anlægget, og så kan togene køre. Vi er sikre på, at han bruger mange timer herude med sit anlæg.

Mens vi ventede på de saftige bøffer, blev klubbens sommerhæfte uddelt. Et hæfte, som i genoptryk handlede om stationsnavne. Naturligvis set med tegnerens humoristiske briller, og samtidig et tidstypisk indtryk fra 1950’erne.

I haven var der stillet op til grill og futtog. Dan stod for grillen, Henrik for kødet, Thomas for baneanlægget, Bjarne hentede øller og Søren trak rødvin op. Hele arrangementet kørte på skinner. Undtagen, da en af deltagerne satte en flaske rødvin på fladvognen. Den kørte fint indtil svinget. Vups - og klir-klir-klasskår. Ned på Sørens flise. Stor opstandelse - næsten en hel flaske rødvin - spildt! Du kørte for hurtigt! Du kørte for langsomt! Du stoppede midt i svinget! Du bakkede baglæns! Fortsat stor opstandelse. Men efter et kvarter faldt gemytterne til ro. Og så skete det igen. En af deltagerne satte en flaske rødvin på fladvognen. Atter kørte den fint indtil svinget. Vups - og klir-klir-klasskår. Ned på Sørens flise. Atter stor opstandelse - næsten en hel flaske rødvin - spildt! Du kørte for hurtigt! Du kørte for langsomt! Du stoppede midt i svinget! Du bakkede baglæns! Og så gjorde du det igen! Men efter en halv time faldt gemytterne til ro, og spisningen fortsatte. Hvem der var synderen ligger heldigvis i forglemmelsens tåger. Så han være lykkelig for det. Men. Da det nu gik skævt med rødvinen, måtte man da prøve med en øl. Atter kørte den fint indtil svinget. Vups - og klir-klir-klasskår. Ned på Sørens flise. Atter stor opstandelse - næsten en hel flaske øl - spildt! Du kørte for hurtigt! Du kørte for langsomt! Du stoppede midt i svinget! Du bakkede baglæns! Og så gjorde du det igen! Men nu var det også sidste gang. Og hvad! En digter skrev engang, at man skal ikke græde over spildt øl! (eller var det mælk?)

Menuen: rød dansk okse, pølser, kartoffelsalat, flûtes og de overflødige grøntsager.

Da vi var pænt henne i middagen, og inden hukommelsen var helt drukket væk, var det tid til aftenens konkurrence. Den omhandlede Fut i Filmen, og kan ses længere henne i bladet. Førstepræmien, et gavekort til Flywood, gik til Thomas, som trods sin unge alder må have set mængder af togfilm i stedet for Bamse og Kylling. Andenpræmien gik til aftenens vært, og da denne bestod af et udsøgt sortiment af chokolade-sprutflasker, blev de gavmildt omdelt og fortæret af alle. Tak Søren!

Aftenens højdepunkt var det vi alle havde ventet på. Klubbens nye sangbog med et udvalg af de sange, der oftest synges ved festlige lejligheder. Resten af aftenen spillede Aleks til både Lorelei, Bind dit skørt og alle de gode gamle. Klokken 02 kom den bestilte taxa som en afslutning på en, igen, uforglemmelig aften.