NMJK afholder

”Banebørstedag”

Uglebroskolen i Næstved

21. juni 2003 kl. 1100 - 1700.

Kom og vis dine modeller for alle andre!

Kom og fortæl om dine byggeteknikker og ideer!

Kom og gør et godt køb!

Kom og sælg dit brugte udstyr!

Kom og mød alle os andre!

Det er første gang NMJK afholder dette arrangement, som vi håber vil blive en  tradition blandt modeljernbanefolket i Danmark. Ingen entre! Ingen tilmelding!

Tanken er at vi mødes på en helt uformel måde. Du behøver således ikke være medlem af en klub eller forening. Interesse for modeljernbaner er nok.

Her har du mulighed for at fremvise din sidste nyskabelse, udveksle erfaringer med andre ligesindede og få nye ideer. Her er der mulighed for at opstille og fremvise dine modeller til modeljernbanen. Er dit rullende materiel i størrelse ”H0” og udstyret til digitalkørsel efter DCC standard, vil der også være mulighed for at køre på NMJK`s flotte anlæg.

Der vil derudover være mulighed for at sælge og købe modeljernbaneudstyr, hvad enten det er nyt eller gammelt. Modelbaneforhandlerne, køkkenbordsfabrikanter og private er særdeles velkomne, blot med et begrænset sortiment. Salget skal kunne foregå fra ”bagsmækken” af bilen, fra dit camping- bord eller direkte fra den med bragte kuffert.  En del af parkeringspladsen og græs arealet foran klublokalet benyttes til salgsaktiviteter. Der kan ikke reserveres plads.

NMJK har indrettet en lille cafe hvor der udover en hyggesank med venner og bekendte, er mulighed for at købe et let måltid, kaffe/te/kage, øl og sodavand.

Næstved ModelJernbaneKlub ønsker alle velkommen og håber på en rigtig god oplevelse.