Julen er traditionernes tid, og her tænker jeg ikke kun på familien og gavehysteriet, men på den smukkeste af alle juletraditioner - julefrokosten i klubben.

Atter i år mødtes vi i et tætpakket klublokale, hvor pladsen efterhånden er for trang til alle os bredskuldrede børster.
 
Atter i år var menuen overdådig, og den er gengivet her, selvom den er på fransk. For ikke fransktalende betyder hareng sild, porc betyder flæsk, bière øl, cognac cognac, og sådan er det hele vejen igennem.
 
Atter i år var der anlagt en modelbane på bordet, hvor det lille tog hele aftenen futtede rundt med snaps i tankvognen og brød og diverse på godsvognene. Hygge stemningen kan ikke beskrives - den skal opleves.

       
Atter i år havde Robert fundet på en opgave, og den handlede om jernbaneudtryk. Jeg kendte ikke mange af dem, men gættede mig
frem. Nogle kendte jeg, f.eks. en HUND! Det var selvfølgelig en sporspærre. Men hvad er en BOURRÉAFLÅSNING? Jeg gættede rigtigt, men har glemt hvad det var! Hvad er et KOMMODETOG? Svaret var: et tog med tjenestefolk, derpå skiftedagene med bragte deres få ejendele, oftest kun en kommode. Men begrebet kommodevogn blev yderligere forklaret af Steffen, en meget interessant historie. Der var præmier til de der havde flest rigtige. Jeg havde rigtig mange rigtige, så jeg vandt en lille “futtogssparebøsse” af porcelæn. Desværre havde optællerne tabt den på gulvet, så den var i tusind stumper, da jeg fik den pakket ind. Men med Guds hjælp, lidt håndkraft, min snilde og lim fik jeg den samlet til et stykke spare' bøsse. Men da der var indkøbt flere af slagsen, fik jeg trods alle anstrengelserne en perfekt med hjem. Der var ikke billedlotteri i år, men i stedet for oplæste Robert en ”sandfærdig” beretning fra de gode gamle dage på Præstøbanen. Det var hylende morsomt, og selv Robert kunne ikke lade være med at grine.

Men aftenens højdepunkt kom fra Alex. Han havde digtet et vers på molak-molak-mak-mak-mak .. om os allesammen - alle 25! det var
morsomt, det var rammende, det var underholdende. Det er selvfølgelig svært at fremhæve den ene frem for den anden, men den om Sven - Legomanden - var ustyrlig morsom!
 
Efterhånden som bugene blev fyldte, blev vi også mere stilfærdige.
 
       
Men så kom sanghæftet frem. Selvfølgelig med Lorelei og ”Flet dit hår”. Hvis man ikke har oplevet alle os synge Lorelei, 'kan man ikke forstå den. dybere mening. Det er bare så smukt.
 
Godt Nytår.            Per