åØåReferat af bestyrelsesmøde i NMJK 29.11.2005

Til stede: Dan, Jan, Thomas, Frits, Olav, Bjarne og Robert (ved pkt. 6)

 

1.     Godkendelse af referat fra sidste møde                                                                                 

Referaterne fra 9. august, 27. september og fra Generalforsamlingen 27. oktober blev underskrevet.

 

2.     Klubbens økonomi

I øjeblikket er der 10.000 kr. i klubkassen samt 6.000 kr. på jubilæumskontoen.

Klubben har 58 medlemmer. Af de 10.000 kr. er de 4.800 kr. disponeret til baldakiner, grøn Mh, baggrunde og dekodere.

 

3.     Indkommet post

De sædvanlige klubblade samt en invitation til Fredensborg Modelbaneklubs 25 års jubilæum. Torben Andersen deltager på vegne af Lokomotivet og medbringer samtidig gave fra klubben (billede og Gammel Dansk). Thomas sørger for indkøb af dette.

 

4.     Anlægget

19 personer var til byggemøde den 10. november i klubben. Referat af dette møde inklusive arbejdsliste, kan ses på opslagstavlen og på hjemmesiden.

Per og Karl Erik har nu trukket alle kabler på Præstø.

Dan har bestilt baggrunde til anlægget.

Blå lyskæde opsat ved Vordingborg som forsøg.

Der er fuldt drøn på alle over hele anlægget.

 

5.     Lokalet 

Se evt. referat af byggemøde, ellers intet.

 

6.     Særtoget, hjemmesiden og biblioteket

Særtoget er lige på trapperne og der er rigeligt med stof. Det er vigtigt at julefrokosten den 20. januar nævnes i bladet.

Hjemmesiden blev der talt lidt frem og tilbage om, pga. en henvendelse fra en hjemmesidedesigner, der ville foreslå diverse ændringer. Bestyrelsen er dog enige om at vores hjemmeside skal se ud som den gør.

Der bør skrives et stykke om Banebørstedagen 2005 og lægges på hjemmesiden. Dette gøres af Dan.

Olav vil drøfte muligheder for redigering/ændring af billeder, og Thomas vil tale omkring nyhedsdelen med webmaster Søren.

Bibliotekaren (Peter) har bestilt bogen om lokomotivfabrikken Frichs.

 

 

7.     Opfølgning på Generalforsamling og Byggemøde

Auktionen efter generalforsamlingen gav 2.300 kr. i kassen. Næste år laves ikke auktion, da det går ud over effekterne til Banebørstedagen.

Märklin Insider er blevet undersøgt, og bestyrelsen besluttede ikke at tegne et abonnement på bladet. Denne beslutning begrundes med bladets indhold kontra prisen. De 6 årlige blade omhandler emner som i stor grad findes på Märklins hjemmeside og/eller andre blade klubben i forvejen abonnerer på. Da mange Märklin nyheder i forvejen præsenteres i f.eks. Miba og Banen vil et abonnement ikke betyde et kvantespring i ny i viden, set i lyset af abonnementets forholdsvis høje pris. 

 

8.     Kommende aktiviteter: Foredrag, juleafslutning, julefrokost og temaaften

Foredraget med Steffen Dresler blev afholdt 28. november og der var god tilslutning til arrangementet.

Den 19. december er der juleafslutning med æbleskiver og gløgg. Købes af Thomas.

2. januar er første klubaften i det nye år.

20. januar holdes julefrokost i klubben. Thomas sørger for tilmeldingsliste og Dan undersøger madpriser. Bjarne køber duge der passer til vores borde.

Bestyrelsen rydder op i klublokalet dagen efter julefrokosten.

Februar: Temaaften om træer ved Søren og Thomas. Nærmere omkring dato ophænges i klubben.

 

9.     Status på kommissorier omkring klubben aktiviteter

Thomas og Dan præsenterede de første kommissorier omhandlende Særtoget, Banebørstedagen samt Arkiv og Bibliotek. Efterfølgende fortalte Dan hvilke kommissorier som er på trapperne, og disse forventes færdige inden nytår. Klubben får således en skabelon til de forskellige udvalg og arbejdsgruppers daglige gøremål i klubregi. Kommissorierne vil blive sat i en mappe i klublokalet.

 

10.                   Klubbens 25 års jubilæum

Følgende personer er tilknyttet arrangementerne:

Reception – Thomas, Dan (Frits)

Jubilæumsfest – Jan, Olav, Frits, Bjarne (Appenæs Kro), Robert (underholdning)

 

Thomas og Dan går i gang med udarbejdelse af invitationsliste.

 

Bjarne undersøger muligheder for køb af mad på Appenæs Kro.

 

Dan nævner ligeledes tiltagene omkring jubilæet i næste nummer af Særtoget.

 

Der afholdes et ekstra bestyrelsesmøde kun om jubilæet tirsdag den 10. januar 2005, kl. 19.30 i klublokalet.

 

11.                   Banebørstedag 2006

Thomas og Dan udsender indbydelse i januar 2006.

 

12.                   Vagtturnus

            December: Bjarne

            Januar: Jan

            Februar: Thomas

            Marts: Dan

            April: Frits

            Maj: Jan

            Juni: Bjarne

 

13.                   Eventuelt 

Der blev drøftet hvordan nye medlemmer bedst kommer ”ind på livet” af klubben når de f.eks. selv henvender sig en klubaften. Frits vil gerne udarbejde en lille velkomstfolder, som vil blive en slags mellemting mellem vores vedtægter og vores informationsfolder.

 

Ligeledes blev vedtægter omkring nye medlemmer og kontingent gennemgået, således at der er 100 % klarhed over hvordan og hvornår indmeldelse kan finde sted.

 

14.                   Næste møde

Tirsdag den 10. januar 2006, kl. 19.30 i klublokalet (jubilæumsmøde).