åØåReferat af bestyrelsesmøde i NMJK 09.08.2005

Til stede: Dan, Jan, Thomas, Frits, Olav, Bjarne, Robert, Ib og Niels.

 

Banebørsteudvalget var også indkaldt til dette møde.

 

1.     Godkendelse af referat fra sidste møde                                                                               

2.     Godkendt og underskrevet sammen med referaterne fra 12.04.2005 og 02.02.2005.

 

3.     Banebørstedag

Vi tog en runde med kommentarer om dagen, og skal derfor sætte fokus på følgende punkter til næste år:

Beregne hvor mange timer der cirka bruges til forberedelse af arrangementet.

Holde øje med den økonomiske udvikling af arrangementet.

Det skal fremhæves at gæsterne kan medbringe deres materiel og få det udstillet i en vitrine.

Vi skal i god tid have aftalt hvilket af klubbens og medlemmernes materiel der udstilles i vitrinerne.

Foredraget skal afkortes og eventuelt holdes 2 gange i stedet.

 

Dette års arrangement gav 7.000 kr. i overskud, heraf 975 kr. fra cafeteriet.

 

4.     Klubbens økonomi

Olav oplyste at klubben ikke har nogen gæld.

Der pt. er 10.000 kr. i beholdningen, hvoraf 5.100 kr. er reserveret til jubilæumsfonden.

Vi er 56 medlemmer.

 

5.     Indkommet post

          Dan oplyste at der kun er kommet den sædvanlige post henover sommeren.

 

6.     Anlægget

     Der er gang i sporlægningen på Helsingør og montering af motorer på sporskifterne i

     Næstved, går ligeledes fremad.

 

7.     Lokalet 

          Da der er penge i kassen blev det vedtaget at Bjarne kan købe lidt lys og baldakiner til 

          anlægget.

 

8.     Særtoget, hjemmesiden og biblioteket

Robert oplyste at Særtoget har godt med stof, men der må gerne komme artikler fra medlemmerne om modeljernbane. Fra næste nummer vil der komme en rubrik med ”feriepostkortet”.

Hjemmesiden kører sin vante gang. Niels og Olav vil tage nye billeder fra anlægget i den nærmeste fremtid, og de vil efterhånden kunne ses på hjemmesiden (billederne altså).

Biblioteket har indkøbt to bøger ”Østbanen” og ”Køge – Ringsted Jernbane”.

 

 

 

 

 

9.     Kommende aktiviteter: Sommerfrokost, videoaften og generalforsamling

Sommerfrokosten kører som den skal og afholdes hos Jan den 20. august 2005.

Videoaften er den 6. oktober. Hvis det kan lade sig gøre vil Steffen Dresler komme og fortælle det foredrag han holdt på Banebørstedagen. Thomas undersøger om Steffen kan komme denne dag. Ellers er den en ”normal” videoaften med kage.

Generalforsamlingen afholdes torsdag den 27. oktober kl. 19.30 i klublokalet. Bestyrelsen holder møde den 27. september 2005, bl.a. for at  koordinere indholdet på generalforsamlingen. Thomas medbringer udkast til indkaldelse denne dag.

 

10.                   Status på kommissorier  omkring klubben aktiviteter

      Udsættes til næste møde.

 

11.                   Weekendtur til Jylland 17. og 18.  september 2005

            Thomas havde i samarbejde med Niels og Robert lavet to oplæg til en Jyllandstur. Det

            ene via Kalundborg – Århus og det anden via Odden – Ebeltoft. Turen over Kalundborg –

            Århus blev valgt. Mere herom i klubben.

 

12.                   Vagtturnus

            August: Thomas

            September: Jan

            Oktober: Frits

            November: Dan

            December: Bjarne

            Januar: Jan

            Februar: Thomas

 

13.                   Eventuelt 

Jubilæum: Bjarne og Frits laver et oplæg til festligholdelse af klubbens jubilæum til næste år. Oplægget medbringes til næste bestyrelsesmøde.

Byggekonkurrence: Frits og Søren arbejder på sagen og regner med at der bliver byggekonkurrence ifm. jubilæet.

Hall of Fame: Dan ser på sagen omkring udsmykning af den røde væg i hyggerummet.

 

14.                   Næste møde

27. september 2005, kl. 19.30 i klublokalet.