Siden sidst 02 2009
Vi
har netop set Olsen Banden i Jylland, med smørkage og så er det sommerferie.
Når dette læses håber jeg alle har haft en god ferie med fine oplevelser, samt
gode aftenstunder med familien omkring havegrillen.
Selv
har jeg netop været til dimissionsfest på gymnasiet. Det er jo en fin oplevelse
når den yngste også får sin hue. Rektor holdt en fin tale som bestemt var værd
at lytte til. Nye undersøgelser og hun selv, oplever at fællesskabet er ved at
vende tilbage. I de sidste ca.30 år har vi oplevet at egoismen blev mere og
mere gennemtrængende. Det blev stadig vigtigere og vigtigere at markedsføre og
markere sig selv. Ord som os og vi blev skudt i baggrunden til fordel for mig
og mit.
Det
fik mig til at tænke på vores klub hvor netop fællesskabet er en drivende
kraft. Vi har alle sammen valgt at arbejde med modeljernbane i en forening. På
den måde udnytter vi den styrke som ligger i at vi sammen kan gøre så meget
mere, end hvis vi var alene om det. Det enkelte medlem har viden og kompetence,
men når vi bliver flere, forøges vores samlede viden og kompetencer og det
giver uanede muligheder. Vores anlæg bærer stort præg af vores fællesskab.
Fællesskab
er ikke noget som kommer af sig selv, bare fordi man er flere. Det kræver at
alle vil deltage og til stadighed drager omsorg for vores anlæg og for
hinanden. Det synes jeg lykkes så fint.
Vi
har derfor god grund til at være stolte. Ikke bare af vores anlæg, men i mindst
lige så høj grad fordi vi længe inden det blev moderne at undersøge eller
snakke om det, allerede havde valgt netop fællesskabet. Må dette fortsætte
mange år fremover.
Vi
har netop afholdt vores Banebørstedag, med over 400 besøgende og en lille
skilling i kassen. Igen i år gjorde vi noget som ikke mange andre gør og det er
måske grunden til at dagen bliver et tilløbsstykke for modeljernbanefreaks.
Tak
for indsatsen
Dan