- Beslutningsreferat af generalforsamling i NMJK
- torsdag den 31. oktober 2013.
-
- Generalforsamlingen samlede
36 medlemmer og indledtes med en kort ceremoni, hvorunder Olav Køhler
udnævntes til æresmedlem af NMJK. Formanden holdt tale og fortalte kort om
alle de ting Olav gennem årene har stået for og hvor vigtig han har været
for arbejdet i klubben, sammenholdet og det gode humør. Olav fik udleveret
klubbens diplom og der afsluttedes med en sang samt en skål og kransekage.
-
- Derefter startede årets
generalforsamling
-
-
1.
Valg af
dirigent og 2 stemmetællere.
-
·
Flemming Møss
valgtes til ordstyrer
-
·
Per Hansen og Kjeld Lauritsen
valgtes til stemmetællere
-
·
Flemming konstaterede generalforsamlingen
lovligt indkaldt og gav derefter ordet til formanden
-
-
2.
Formandens
beretning.
-
Indledning:
- Ligesom
sidste år kan jeg konkludere, at vi har været vidne til et begivenhedsrigt
år i NMJK. Et år med aktiviteter både i og uden for klubben, men også et år
der har været præget af mange opgaver, meget kørsel på anlægget og ikke
mindst mange aktive medlemmer på klubaftenerne.
-
Lokalet:
-
Allerførst må jeg påpege, at selve hyggerummet er blevet både mere ryddeligt
og rent i det seneste års tid. Det hjælper med en opsang i ny og næ, og
heldigvis er der flere og flere som selv går i gang med opvask, fjerne
flasker, støvsuge og rydde bordene. Det er godt og fortsæt endelig i samme
stil fra hyggerummet og ud i værkstedet, for det er i øjeblikket det sted,
hvor klubben ”sander til”. Husk at vi har fået nyt affaldssystem, så
køkkenaffald skal i posen under vasken, mens brændbart, metal, kemi,
ledninger, pap, osv. skal i kasserne ved den rød/grønne reol.
- Omkring
lokaleforhold har bestyrelsen rettet henvendelse til skolen med henblik på
at få yderligere et lokale, idet vi både pga. mange medlemmer og mange ting
kan bruge ekstra plads. Det lykkedes desværre ikke i denne omgang, da skolen
ikke kan undvære lokaler i kælderen pt., men vi har i hvert fald gjort
opmærksom på vores ønske.
- På
baggrund af lokaleforholdene er værkstedet blevet udbygget med et
transportabelt arbejdsbord, og dermed er der tre ekstra arbejdspladser til
rådighed for klubbens medlemmer. Arbejdsordet har strøm, lampe, osv. og er
dermed i samme tekniske stand som det eksisterende arbejdsbord.
- Til de
medlemmer som har deres daglige gang i klubben eller har behov for det, er
der oprettet et nyt hængemappe system under bryggeriet i Skælskør. Brug
endelig hængemapperne hvis du skal aflevere noget til et andet medlem, så
det ikke ligger på værkstedsbordet eller andre uautoriserede steder.
-
Anlægget:
- På
anlægget er der sket ting både synlige og knapt så synlige. Nordenden i
Næstved er blevet udskiftet, således at driften på køreaftener og BB-dagen
er blevet mere stabil. Der udbygges til stadighed med de elektroniske tiltag
som f.eks. blokstyring og signaler samt automatisk drift på Helsingør havn.
Det er dejligt at se fremgangen fra køreaften til køreaften. I Næstved sker
der en stadig opførelse af bygninger og også i Vordingborg kan der ses nye
konstruktioner, som pryder anlægget. At der bygges / arbejdes mange steder
på anlægget er dejligt og også nødvendigt, da vi ikke alle kan stå i det
samme hjørne på en gang.
-
Materielmæssigt er der også sket udvidelser idet vi har købt 2 F-maskiner,
CR-vogne, materiel og huse fra et dødsbo samt fået en del materiel foræret.
Desuden forbedres lokomotiver og vogne til stadighed, så anlægget forædles
fremadrettet med flere og endnu flottere modeller. Det kan vi godt være
stolte af.
-
-
-
Udflugter:
- Modsat
sidste år har vi ikke været i udlandet i år, men det blev i november 2012
til et besøg hos ”Modeljernbaneklubben Stationsbyen”. Herudover har 15 mand
i oktober været en tur på Fyn og Jylland, hvor vi besøgte Odense
Modeljernbaneklub, F2010 i Fredericia, Ribe Historiske Modeljernbane
Selskab, overnattede i Ribe og dagen efter så Sydvestjysk Modeljernbaneklub
samt DSB Museumstog i Lunderskov. Vi var heldige med vejret, og fik mange
billeder og gode indtryk med hjem. Husk i øvrigt at der er tur til Høje
Tåstrup Modeljernbaneklub den 20. november 2013.
-
Øvrige aktiviteter:
- Vores
traditionelle aktiviteter som julefrokost, værkstedaften, rengøringsdag,
Banebørstedag, sommerafslutning, sommerfest og byggemøde vil jeg lige komme
kort ind på.
-
Julefrokosten slog i år rekord med 29 deltagere og heldigvis kunne vi være i
fyrrummet, der den aften levede op til sit navn på grund af den enorme
varme, der var i lokalet. I februar havde vi for første gang
”Værkstedsaften” hvor medlemmerne kunne lære at ombygge analoge lokomotiver
til digitale lokomotiver. Der var god tilslutning til arrangementet og med
det nye koncept, var det kun de interesserede som deltog, mens andre kunne
fortsætte deres arbejde på anlægget.
-
Rengøringsdagen bød på en rigtig grundig oprydning, da vores arkiv kræver
plads. Vi fandt mange ting under anlægget bl.a. en gammel computer som nok
mest havde interesse for Teknisk Museum.
-
Banebørstedagens tema var i år ”Norden” og meget spændende materiel var på
anlægget og udstillet i vores montre. Hele 17 forhandlere brugte dagen til
at sælge deres varer, og mange folk fra nær og fjern kiggede forbi. Desuden
gav vores egen brugtbod et godt overskud med den nye placering i cafeen, og
selve cafeen havde også fine forhold og godt salg. En rigtig god dag.
- Udover
Banebørstedagen har der været mange besøg i klubben dels folk fra andre
klubber men også Square dansere, Junior / Senior Champer, Sorø Kommune, osv.
Det er vigtigt at vi også ”plejer” kontakten til omverdenen, så vi ikke kun
er ensporede i vores hobby
J
-
Sommerafslutning, sommerfest og byggemøde forløb som planlagt og referatet
af byggemødet (aktivitetslisten) ses på opslagstavlen.
-
Herudover vil jeg nævne Særtoget, som ”kører på skinner” efter en fast plan
for indholdet. Det er rart at indholdet er varieret og krydret med både
virkelighed – og modeljernbaner. Mange udfrakommende roser bladet og dets
indhold, så der skal lyde en tak til folkene i redaktionen.
-
Vedtægtsændringer:
- På
sidste års generalforsamling lagde bestyrelsen op til en drøftelse af
klubbens medlemsformer. Emnet blev drøftet og på baggrund af de
tilkendegivelser som kom frem på sidste års generalforsamling, har
bestyrelsen fremlagt forslag til vedtægtsændringer. Disse forslag er udsendt
sammen med indkaldelsen, og punktet vil blive gennemgået senere.
-
Afrunding:
- Det er
vel efterhånden obligatorisk, at formanden skal give en opsang til
medlemmerne omkring oprydning, men i år slipper I, fordi der ses
forbedringer.
- Til
sidst vil jeg blot takke alle for den gode ånd, hvormed I kommer i klubben.
Det er ikke mange foreninger forundt, at være så mange medlemmer der kan
enes om et fælles mål, og i en god tone behandler hinanden med respekt og
ordentlig opførsel. Fortsæt i den samme gode stil fremover, og husk at det
er netop vores forskellighed og personlige tilgang til opgaverne, som giver
grobund for klubbens ånd, og alt der sker på anlægget.
-
-
Formandens beretning blev godkendt med akklamation.
-
-
3.
Kasserens
beretning og regnskab.
-
Kassereren gennemgik regnskabet og budget for næste år.
-
Regnskabet godkendt med akklamation
-
-
4.
Bestyrelsens
forslag. *1
-
Ordstyreren gav ordet til sekretæren som ville forlægge bestyrelsens
forslag, gennemgå hvert enkelt punkt og for derefter at foretage afstemning
og de enkelte punkter.
-
- Efter en
del diskussion og efter en kort pause blev følgende vedtaget
-
- §3 pkt
3.5 kommer så til at lyde således:
-
3.5 Støttemedlemskab tegnet før
den 31.10.2013 kan fortsætte. Efter denne dato tegnes dette medlemskab
ikke. Støttemedlemmer modtager klubbens blad, men deltager ikke i klubbens
daglige virke og arrangementer. Samme dag indføres et nyt medlemskab kaldet
Abonnent. Dette giver ret til at modtage bladet og besøge klubben.
Abonnenter kan endvidere deltage i klubbens arrangementer mod betaling af et
gebyr som fastsættes af bestyrelsen
-
- Herefter
fortsattes gennemgang af forslagene og afstemningen.
-
-
Se
vedhæftede NMJK`s forslag til GF 2013.
-
-
Forlagene vil blive færdigudarbejdet og indført i vedtægterne og som
derefter udsendes til alle medlemmer.
-
-
-
5.
Indkomne
forslag *2
- Der var
ingen indkomne forslag
-
-
-
-
6.
Fastsættelse af
kontingent og gebyrer *3
-
Bestyrelsen foreslog uændret kontingent
-
Forslaget vedtaget
-
-
7.
Valg af
bestyrelse: (vælges)
-
- Formand
Thomas Henrichsen på valg
(hvert år)
- Kasserer
Preben Hansen ikke på valg
(lige årstal)
- Sekretær
Dan Rasmussen. på valg
(ulige årstal)
- Medlem
Jan Larsen ikke på valg
(lige årstal)
- Medlem
Frits Sørensen på valg
(ulige årstal)
- Suppleant
Søren Christoffersen på valg
(hvert år)
-
- Der var genvalg på
alle pladser
-
-
-
8.
Valg af
revisor:
-
- Revisor
Per Hansen På valg
(hvert år)
- Suppleant
Kjeld Lauritsen På valg
(hvert år)
-
- Der var genvalg til
begge pladser
-
-
-
-
-
9.
Eventuelt
-
Formanden spurgte forsamlingen om vores
julefrokost og sommerfest og den markante forskel i deltagerantallet.
Julefrokosten skulle der ikke gøres noget ved, men der var stemning for at
flytte og placere sommerfrokosten i juni måned kort før sommerferien.
-
-
Sekretæren (reperatør) gennemgik kort sine
oplevelser omkring behandlingen af vores rullende materiel og fortalte lidt
om de skader der oftest ses på materiellet. Han henstillede til at behandle
materiellet på en mere skånsom måde.
-
-
Redaktøren fortalte om "særtoget"
-
-
Michael takkede bestyrelsen for deres gode arbejde
og på de hurtige svar på henvendelser.
-
- Per
spurgte om vi ville fastholde klubbens logo, nu da vi kunne se at rampen
skal fjernes og erstattes af en ny bro. Logo fastholdes.
-
-
Redaktøren fortalte kort om den kommende
udstilling på Præstø bibliotek omkring NPMB 100 års jubilæum. Alle er
inviteret til reception lørdag den 2 nov. kl. 13.
-
- ref 7. nov. Dan