Siden sidst 1- 2015

Så er foråret godt på vej, blomsterne titter frem under de visne blade, og solens lune stråler er så småt begyndt at få overtaget sidst på eftermiddagen, – kort sagt det er marts.

 

Med marts måneds indtog begynder vores forberedelser til årets Banebørstedag at tage form. Årets tema er sove – og spisevogne, og har du noget som relaterer til dette emne, så tag endelig tingene med i klubben, hvis det er noget der kan udstilles eller lignende. Sæsonen 2014 – 2015 har som bekendt været præget af ombygning i klubben, så der er noget virkelig nyt at vise de besøgende. Omkring ombygningen af anlægget bliver arbejdet færdiggjort mellem Næstved – Skælskør – Præstø frem mod Banebørstedagen, mens området mellem Dalmose – Næstved - Munkebakken vil blive afskærmet og først igangsættes efter Banebørstedagen.

 

I forbindelse med Banebørstedagen vil der blive lavet en lille udstilling omkring ombygningsprojektet, så de besøgende kan se før og efter billeder. Bemærk i øvrigt at sporplanen på klubbens hjemmeside er blevet ændret til de nye forhold.

 

Jeg håber, at vi ligesom de forrige år går en herlig tid i møde med mange aktiviteter op mod Banebørstedagen, og at mange klubmedlemmer vil deltage og kigge forbi lørdag den 13. juni 2015.

 

Thomas

 

PS: Husk at vi har rengøringsdag lørdag den 9. maj 2015 kl. 9.00. Det er ikke sjovt - men nødvendigt J