- Siden sidst 1 – 2018
-
-
- Et nyt kalenderår er godt i gang og i klubben har vi fuld
tryk på vinterens opgaver. Vi har i vanlig stil klaret juleafslutning og
julefrokost, så i horisonten ses Banebørstedagen, hvor temaet i 2018 er
”Post- og rejsegodsvogne”.
-
- I klublokalet bliver der arbejdet næsten alle steder på
anlægget og ved arbejdsbordet. Ikke alt kan nævnes men et par eksempler er,
at næsten alle vore lokomotiver er ved at være digitaliserede, der er
begyndt at køre forsøg med Faller Car biler i Dalmose / Fodby (som skal køre
til Banebørstedagen) og så er der fremstillet laserskårne vinduer og vinduer
i 3D. Vinduerne er den spæde start på bygningen af Helsingør station, og i
klubben er vi naturligvis åbne for brug af ny teknologi til vores arbejde.
Til sidst men ikke mindst er gulvet blevet færdigmalet i juleferien, og for
første gang i rigtig mange år er hele gulvet nymalet i klubben.
-
- Den 24. marts holder vi igen køredag (se tilmelding i
klubben) og det er bestyrelsens håb, at mange vil deltage. Det giver alle en
god træning i kørsel på anlægget, og er samtidig en god fælles oplevelse. Jo
flere vi kan køre, jo nemmere er det til køreaftener og på Banebørstedagen.
-
- Selvom der er gang i mange projekter er der altid nok af
opgaver til alle, så se endelig på opslagstavlen eller spørg bestyrelsen,
hvis du mangler noget at rive i.
-
- God arbejdslyst til alle.
-
- Thomas