Siden sidst 3 – 2019
Så er vi i gang igen efter sommeren. Juli er traditionen tro vores lukkemåned, hvor mange holder ferie, nyder sommervejret og muligvis ser på tog i den virkelige verden. August er sæsonstart og som altid mødte en del op den første klubaften i august, og fik snakket, hygget og kørt lidt på anlægget.
Vi er kommet godt i gang i august, og efter byggemødet i september plejer der at komme rigtigt gang i klubben med aktiviteter og opgaver på anlægget. Siden sidst har vi naturligvis holdt en enkelt køreaften og også den traditionsrige sommerfest er afholdt. I år var vi ti personer til sommerfest og det blev afholdt i spejderhytten i Ringstedgade – lige ud til jernbanen.
Som skrevet ovenfor er byggemødet i begyndelsen af september - nærmere betegnet torsdag den 5. september 2019. Kom endelig og hør hvilke opgaver der ligger og vente på at blive løst, og byd ind hvis du har tid og lyst til at deltage. Skulle du være forhindret den 5. september hænges der referat op, så man kan se hvilke opgaver der kan hjælpes med.
Husk også udflugt til Jylland den 21. – 22. september 2019, hvor tilmeldingsfristen er 9. september 2019 på opslagstavlen i klubben.
Vel mødt til en ny sæson i NMJK.
Thomas