Siden sidst 2 – 2021

 

Så er det nu vi netop har åbnet, og efter 5 måneders nedlukning (den længste i klubbens historie) kan vi igen mødes i kælderen.  Det er dejligt at se Jer igen.

Den første tid vil nok gå med at få plejet relationerne på kryds og tværs, vendt verdenssituationen og blive opdateret på hinandens liv. Det er også rigtigt vigtigt, da den sociale del af klublivet altid har haft en stor plads i NMJK.

Vi vil i en periode skulle mødes med diverse restriktioner, og alle der kommer i klubben må hjælpe til med at komme igennem den periode med afstand, mundbind, coronapas, fokus på rengøring, afspritning, osv. Mange er vaccinerede, nogle er i gang og andre har endnu til gode at få en indkaldelse, så det vil være lidt anderledes indtil det hele falder på plads, og restriktionerne landet over bliver lempet.

Bestyrelsen har fokus på at klubben kommer i gang igen, hvor de vanlige møder, generalforsamlingen 2020 og køreaftener i førsteomgang er de vigtigste temaer. Herefter kommer så vores jubilæum til november + særarrangementer. Det er klart, at vi med det sidste 1½ års ændret planlægning lige ser tiden an, inden vi planlægger alt for meget med arrangementer ”ud af huset”.

Som nævnt i de tidligere udsendte nyhedsbreve vil der også denne sommer være åbent i klubben. Vi er i gang med at lave en vagtliste, og melder ud i hvilket omfang det bliver, når vi nærmer os sommerferien.

Alle klubbens medlemmer, deres familier og venner af klubben ønskes en rigtig god sommer.

Thomas