Referat af Generalforsamling i NMJK torsdag den 24. oktober 2024 kl. 19:30

Denne aften startede traditionen tro, med fællesspisning inden vi gik over til generalforsamlingen. 27 deltog i spisningen

 

 

I alt deltog 28 medlemmer

 

1.     Valg af dirigent og 2 stemmetællere.

Flemming Møss forslået til ordstyrer. Flemming valgt.

Stemmetællere: Carsten og Kenneth er valgt

         

          Indkaldelsen udsendt på mail den 7 okt. Ophængt i klubben den 7 okt. Opslået på hjemmesiden den 8 okt.

 

                 Generalforsamlingen konstateredes indkaldt rettidigt

                 Generalforsamlingen er beslutningsdygtig

 

2.     Formandens beretning 2024

Indledning:

Så er der gået endnu et år, siden vi sidst sad her til Generalforsamling. Der er sket meget i klubben, og været mange aktiviteter som jeg vil gennemgå lige om lidt. Indledningvis vil jeg dog sige, at det er utroligt positivt at være med i en klub, hvor så mange forskellige mennesker kan enes om en fælles hobby, og hvor vi i flot fællesskab skaber et unikt anlæg og klubliv sammen.

 

Klublivet:

Det seneste år har vi rigtigt haft glæde af de nye lokaler. Der er ikke samme trængsel om anlægget som tidligere, da vi er spredt over et større areal. Der kan på en klubaften nemt være 25 medlemmer i klubben, men alle er i gang i små grupper enten på anlægget eller i de forskellige lokaler. Det er mit indtryk, at den gode plads bliver udnyttet og er værdsat, da alle kan komme til det de skal lave.

Vores køreaftener er gennem det sidste års tid blevet opgraderet med mere korrekte stammer, yderligere test inden kørsel og ikke mindst køreplaner. Det er en fornøjelse at se hvordan det hele spiller på en køreaften, og også at materiellet er i topform. Når et flot anlæg prydes med flotte stammer, er det nærmest perfekt.

 

Arrangementer og udflugter:

Den 16. november havde vi besøg af Snesere Bylaug. Det er altid sjovt med besøg fra lokalområdet, da mange naturligt nok kan relatere sig til bygninger og landskabet omkring vores anlæg. Det var en hyggelig aften.

Den 21. december holdt vi den traditionsrige juleafslutning med julekørsel, gløgg, glühwein og æbleskiver.

Julefrokosten var den 19. januar i vores næsten indrettede nye hyggelokale. Menuen var den traditionelle julefrokostmenu, og aftenen gik i højt humør og med tog på bordet.

Den 22. februar holdt vi Banebørstebyggemøde. Det var primært opgaver omkring indretning af de nye lokaler, med fokus på værkstedet, da det også blev teamet til årets Banebørstedag.

16. marts var årets første kørelørdag, og det blev gjort efter vanlig model med morgenbrød, kørsel, frokost, kørsel, kaffe, kørsel og farvel-øl. Ingen savner kørsel, mad eller drikke efter sådan en dag.

Den 18. april holdt vi udviklingsseminar. Emnerne var i år det rullende materiel, arrangementer i klubben og mulighed for andre mødetidspunkter i klubben. Mange ting blev drøftet, og udviklingsseminaret er en god mulighed for at "vende" forskellige emner med alle de tilstedeværende i arrangementet.

25. maj var det tud til at jage nullermænd i klubben, da vi holdt rengøringsdag og fik klargjort lokalerne frem mod Banebørstedagen.

Banebørstedagen blev afholdt 8. juni, og temaet var "De nye lokaler". Der var forinden lagt mange kræfter i at få det hele klar, så gæsterne kunne se hvordan vi er kommet tilrette. I stueetagen havde vi lånt lokaler af Sprogcentret, og trods lidt ændringer i lokalernes udformning, gik det fint med indretning af cafe osv. Dejligt at der fortsat kan lånes lokaler i stueetagen. Dagen blev afsluttet med stegt flæsk på Mona Lisa i Sct. Jørgens Park. 

I juli holdt klubben traditionen tro sommerferie.

Den 17. august var der sommerfest hos Vagn i Haslev. Nogle kom med tog, andre i bil og alle havde en hyggelig dag med godt vejr og dejlig mad.

Den 5. september var der byggemøde, hvor emner til vinterens arbejder blev drøftet.

Den 11. - 15. september drog 18 medlemmerne med toget til Bruxelles. 5 dage med mange jernbaneopleveleser i både 1:1 og 1:87. Derudover så vi også museet Autoworld, var på byvandring, besøgte Atomium, Minieuropa og kørte med sporvogn og tog. En rigtig hyggelig tur, og bortset fra en god regnbyge under byvandringen, var det fint vejr. 

Fredag den 4. oktober deltog vi for første gang i Kulturnat i Næstved. Det var et arrangement vi ikke havde nogen ide´ om, hvor mange gæster der ville deltage. Det blev til omkring 100 - 120 gæster jævnt fordelt over aftenen, og heldigvis også mange nye gæster fra Næstved. Gæsterne blev beværtet med kaffe, småkager og sodavand, og det hele foregik, trods dramatisk opstart, i god ro og orden. Vi vil også deltage i Kulturnat til næste år.

 

Anlægget og lokalerne:

Anlægget kræver til stadighed vedligeholdelse og der bruges mange kræfter på dette både over og ikke mindst under anlægget. Udover vedligehold bygges der også fortsat på Helsingør og Næstved stationer, med både bygninger, Faller Car og øvrigt landskab. Prøvebanen er også ved at tage form, så materiel kan blive testet.

Omkring lokalerne er blev værkstedet malet mellem jul og nytår, og efterfølgende er der blevet indrettet med arbejdspladser, reoler, rum til laserskærer og 3D printer osv. Der er fortsat diverse tilpasning der skal foretages, men de overordnede linjer er på plads.

Vores hyggerum er også blevet meget mere indrettet end sidste år, og her er det meste allerede på plads. Dog skal der laves nogle vitriner til udstilling af materiel, men det er altid godt med lidt fremtidige opgaver.

Bestyrelsen arbejder i øvrigt på, at vi får lov at male gangen og ophænge nogle af vores mange plakater derude. Det håber vi lykkes indenfor kort til, og det vil pynte på gangens nøgne vægge.

 

Øvrigt:

Siden sidste generalforsamling har vi mistet Steen Møiniche. Steen har gennem flere år været medlem af NMJK, og bidrog med sig gode humør og store interesse for modeljernbaner, til klubbens gode ånd. Steen havde inden sin død skænket sit modeltog til NMJK, og en del af det ses i vitrinerne her i lokalet.

Vi mistede også støttemedlemmet Ole Simon som kun i kort tid var medlem af NMJK. Han har været til flere Banebørstedage, men vi nåede desværre ikke at lære ham at kende som støttemedlem i NMJK.

Særtoget kører stadig efter fast plan trods portostigning. Vi er i er i den forbindelse overgået fra forsendelse via Postnord til DAO, ligesom andre klubber får bladet tilsendt i pdf i stedet for fysisk fremsendelse. Særtoget er fortsat et vigtigt bindeled til alle klubbens medlemmer, og beretter om alt det der sker i klubben samt større artikler fra ture og udflugter. Mange er flinke til at tage blade med til andre klubmedlemmer og på den måde spares porto. Tak til chefredaktøren og folkene omkring Særtogets redaktion. Særtoget mistede i år desværre en fast støtte, idet Roberts hustru Lis desværre døde. Lis har gennem mange år været fast redaktionel assistent, og læst korrektur på Særtoget. Derudover har Lis gennem årene hjulpet klubben med mange forskellige ting.

Der er fortsat gang i tegneeftermiddage i klubben, så viden og tegneprogrammer kan fastholdes. Både 3D print og laserskæring kræver at man til stadighed holder færdighederne i orden.

Låsene til dørene i klubben er blevet opgraderet, så det nu er samme lås til alle døre. Det gør hverdagen lidt nemmere, når vi har mere end 1 nøgle til hyggerum og værksted. 

 

Afrunding:

Til sidst men ikke mindst vil jeg takke alle for den indsats der er ydet det sidste års tid. Det er året hvor vi er kommet på plads i de nye omgivelser. Der mangler stadig lidt småting, og der ligger også store projekter i fremtiden med seniorvenligt anlæg, færdigindretning af værksted, osv., men vores udgangspunkt er perfekt for at kunne gå i gang med projekterne.

Nye lokaler medfører også nye vaner, men husk stadigvæk at rydde op i hyggerummet (kaffekopper, blade, osv.), at tage opvasken hvis der står nogle kopper i køkkenet, at sætte drikkevarer i køleskabet når der er ved at være tømt og sving også gerne støvsugeren, hvis nullermændene samler sig under bordet. Når vi alle yder lidt, og det ingen sag at holde klubben og lokalerne flotte.

Tak for at fortsætte den gode ånd og hyggelige stemning i klubben. Det er altid spændende om det følger med, når der flyttes rundt, men det er mit helt klare indtryk at klubånden er flyttet med, og det er ikke mindst vigtigt for en klub med et stort socialt fællesskab.

Kommentarer: Kenneth udtrykker stor tak til Thomas for hans indsats

 

3.     Kassererens beretning og regnskab.

Kassereren Preben Hansen gennemgår regnskabet

Kommentarer: Flemming efterlyser de indkøbte pc`ere i regnskabet. Indkøbt i august og kommer derfor med i regnskabet for 2024/2025. (regnskabsåret går fra august til juli.)

 

4.     Bestyrelsens forslag.

Ønskede ændringer til vedtægterne, gennemgås.

Kommentarer: Torben Worm mener at ordlyden i pkt. 8.2 (dette gælder ikke prøvemedlemmer) kan skabe lidt forvirring om adgangen til generalforsamlingen og ordlyden ændres derfor til (I prøvetiden, betales ikke kontingent)

Forslaget blev vedtaget

 

5.     Indkomne forslag fra medlemmer:

-         ingen

 

 

6.     Fastsættelse af kontingent og gebyrer

-         Bestyrelsen foreslår uændret kontingent

-         Begrundelse for bestyrelsens beslutning blev udsendt sammen med indkaldelsen

-         Forslaget blev vedtaget

Kommentarer: ingen

 

7.     Valg af bestyrelse:                                                     (vælges)

                  Formand    Thomas Henrichsen                     På valg                        (hvert år)

                  Kasserer     Preben Hansen                           På valg                       (lige årstal)

                  Sekretær    Dan Rasmussen.                         Ikke på valg                (ulige årstal)

                  Medlem      Jan Larsen                                    På valg                        (lige årstal)

                  Medlem      Henrik Graff                               Ikke på valg                (ulige årstal)

                  Suppleant   Søren Christoffersen                    På valg                       (hvert år)

                 Bemærkninger: Thomas, Preben, Jan, Søren er genvalgt

                

8.     Valg af revisor:

             Revisor      Carsten Larsen                              På valg                       (hvert år)

                  Suppleant Kenneth Nielsen                           På valg                       (hvert år)

                 Bemærkninger: Kenneth og Carsten er genvalgt

 

9.      Eventuelt

              Thomas (formand) uddelte diplomer for medlemskab af NMJK i hhv. 10, 15, 30 og 40 års medlemskab.

 

Ordstyreren afslutter generalforsamlingen og takker for god ro og orden.

 

Ref: Dan