Af Torben Andersen

Klubbens Historie
: Af Torben Andersen og Dan Rasmussen; (Formand 1982 - 83) (Formand 1994 - 2011); Næstved Model Jernbane Klub (NMJK) blev oprettet i efteråret 1981 på initiativ af nogle jernbaneinteresserede i Næstved og omegn. Disse personer var; Torben Bejerholm; Hans Nygård-Jensen; Claus Jensen; Torben Andersen; Flemming Meisner; Steffen Dresler og; Henrik Struve; Den stiftende generalforsamling blev afholdt den 11 November 1981 i en kælder på Præstøvej i en villa tilhørende Torben Bejerholms svigerforældre. Her blev klubbens love stadfæstet, og det vedtoges fra begyndelsen at man skulle køre 2-skinne-jævnstrøm skala 1:87 med dansk forbillede, et princip der har holdt ved siden hen.; Som formand valgtes Torben Bejerholm, mens Torben Andersen blev næstformand. Hans Nygård Jensen blev valgt som kasserer, mens Steffen Dresler blev klubbens første sekretær. De øvrige blev bestyrelsesmedlemmer eller suppleanter.; Allerede fra første færd var klubben aktiv, og begyndtes straks at gøre reklame for klubben ved en udstilling i Bikuben på Hjultorvet i Næstved, hvor man opstillede forskellige togstammer, huse m.v. i sparekassens vinduer.; Selv om udstillingen var mærket med "Udstilling fra NMJK" fik sparekassens personale nogle forespørgsler på salg af det udstillede rullende materiel, bl.a. havde klubben lånt en R- maskine fra et medlem. Den var anskaffet i dyre domme hos en dygtig modelbygger, og nogle enkelte kunder i sparekassen spurgte om det kunne lade sig gøre at "købe E-maskinen" (det var åbenbart den eneste type, man kendte)..; En "meget" interesseret kunde i sparekassen ville også gerne købe modellen... "bare den ikke kostede over 300,- kr."; Men udstillingen førte dog til at endnu et par medlemmer sluttede sig til den lille kreds...dog ikke manden med interesse for R-maskinen.; Da man ikke have klublokale blev de første klubmøder afholdt i førnævnte villa i kælderen, hvor man ivrigt hyggede sig og diskuterede jernbaner i al almindelighed, også en tradition der siden har holdt ved! Men snart efter fik man fast mødelokale på Kildemarkskolen i Næstved. Her holdt man almindelige hyggemøder, mj-auktioner m.v., mens man ledte efter egnet lokale. Auktionerne blev brugt til at skaffe supplerende kapital til klubben.; Udstillingsanlæg; Da der skulle afholdes 90 års jubilæum for Næstved-Slagelse banen i maj 1982, gik foreningen i gang med at fremstille et større demonstrationsanlæg, der på rekordtid blev færdiggjort og opstillet ved nævnte arrangement på Dalmose station. Det gjorde i øvrigt at endnu et par medlemmer blev optaget i klubben, der således begyndte at få vokseværk.; Udstillingsanlægget, der blev formet som en ringbane med skjult banegård bagtil, blev efter brug på Dalmose station, opstillet som anlæg i kælderen hos næstformanden, hvor det på klubaftener brugtes til kørsel m.v., mens man ledte efter eget lokale.; Da man på den nærliggende herregård Sparresholm, nordøst for Næstved, ønskede at udvide sine attraktioner, blev klubben bedt om at lave et permanent udstillingsanlæg, der virkede ved møntindkast.; Det lykkedes da også - igen på rekordtid - at opbygge et nyt anlæg, idet man indkøbte et billigt næsten færdigt rammeanlæg af en privat mj-er, der ikke længere havde plads til anlægget i sin kælder. Anlægget, der var tysk inspireret, blev ombygget til dansk, hvilket af pladshensyn foregik på en bondegård nord for Næstved hos et familiemedlem til et klubmedlem (Claus Jensen). Efter færdiggørelse blev det fragtet til Sparresholm, hvor det blev opstillet, og stod der i flere år, passet af klubbens medlemmer. Møntindkastet voldte dog ofte problemer, og man måtte på et tidspunkt have en særlig døgnvagt om sommeren til at tage sig af problemerne, hvilket i længden selvfølgelig var uholdbart...og til sidst droppede man det.; Anlægget var i øvrigt emne for den allerførste anlægsreportage i LOKOMOTIVET nr. 6 (Årø-banen, side 50).; Klubblad; Mens man holdt til på Kildemarkskolen ville man selvfølgelig også starte et klubblad. Man arbejdede lidt med tanken, og valgte Torben Andersen til redaktør. Efter flere forsøg og udkast, kom redaktøren TA frem til navnet LOKOMOTIVET.; Nogle medlemmer fremlagde undervejs den ide, at man burde lave et mere professionelt klubblad med mere end blot almindelige klubmeddelelser, idet det også skulle indeholde byggebeskrivelser, sporplaner, noget om andre klubber m.v.; Det kunne man dog ikke rigtig blive enige om, idet nogle mente, dette ville skubbe NMJKs interesser lidt i baggrunden. Det resulterede i, at kernen fra NMJKs bestyrelse plus nogle andre - i alt 9 personer - vedtog at danne en forening, der skulle udgive et landsdækkende blad for mj-ere. Sideløbende med dette skulle man så udsende et almindeligt meddelelsesblad for NMJK; dette blev senere til NMJKs eget klublad "Særtoget".; Det andet blad overtog navnet LOKOMOTIVET, der blev udgivet af foreningen af samme navn, oprettet ved en indskudsforening, og bladet udkommer som bekendt endnu.; Klubbladets Logo gennem tiderne
: Klublokaler; I nogen tid holdt NMJK klubaftener hos næstformanden, der som nævnt lagde lokale til i kælderen, men man ønskede selvfølgelig snarest muligt få få "foden under egne spor", og ledte med projektører efter et egnet lokale. Det lykkedes i 1985, hvor man fik tildelt et lokale på Uglebroskolen af Næstved Kommune. Det var et 180 m2 stort kælderlokale, opført som tilflugtsrum, gabende tomt, så man næsten tabte pusten ved besigtigelse af det nøgne rum. Men klubben greb chancen, og sagde ja-tak.; Men man gik straks i gang med at indrette rummet, idet man startede med at opdele det i ca. fire lige store zoner (sektioner). Den ene zone blev - selvfølgelig - øremærket som hyggelokale, og der opsattes vægge, som afskilrede rummet fra det øvrige store lokale. Hyggerummet indrettedes med alle nødvendige faciliteter som borde, bænke, stole, kaffemaskine... og radio, senere også TV! Klubbens medlemmer slæbte "udrangeret" husgeråd, møbler m.v. med i lokalet, og snart blev der opstillet vitriner med udstilling af kørende materiel, færger osv., ligesom der anlagdes et hjørne med alskens slags værktøj og arbejdsborde.; For de læsetrængende oprettede klubben også et bibliotek, der også hurtigt voksede ved hjælp af generøse boggaver, kataloger, tidsskrifter, køreplaner osv., og hyggelokalet udviklede sig efterhånden til en kombineret hygge- og læsesal - et godt princip, der stadig benyttes i klubben.; På væggene opsattes DSB-plakater, skilte m.v., og snart fik man et hyggelig værested.; Anlægget; Sporplan; Man fik snart tegnet en sporplan, der udnyttede det store rum. Det var den tidligere formand Torben Bejerholm, der udarbejdede planen, der med få ændringer blev vedtaget...og sat i værk.; Da den oprindelige sporplan skulle tilgodese alle interesser, blev den udformet med flere strækninger, der inddeltes i to hovedepoker, således at man kunne køre epoke III og IV (på det tidspunkt var epoke V fra 1991 naturligvis ikke startet).; De fire strækninger blev:; - Skælskør-Høng (DSB), epoke III; - Næstved-Vordingborg-Padborg (DSB), epoke III/IV; - Næstved-Høng (DSB), epoke III; - Høng-Præstø, privatbane med sidebane fra Præstø til; Mern (epoke III); En fjerde strækning - Næstved-Helsingør - skulle DSB- elektrificeres til epoke IV, men denne ligger endnu stille, og kun borde med underlagsplader er opstillet.; Undervejs er der sket et par korrektioner, idet man oprindelig ville anlægge - som nævnt ovenfor - en grænsestation (Padborg) for at få lidt tysk materiel, men denne blev senere ændret, til en skjult vendesløjfe, og pladsen blev inddraget til noget "vigtigere", nemlig bibliotek og hyggerum, skabe til materiel m.v. Også strækningen fra Præstø til Mern er ændret, idet den er lavet gennemkørende fra Præstø-Mern til Vordingborg.; I løbet af temmelig kort tid fik man anlagt den første del af anlægget, nemlig epoke III-strækningen mellem Præstø og Høng, der opbyggedes i den fjerne ende, længst fra hyggerummet. Strækningen kunne tages helt i brug omkring 1987.; I 1990 tog man DSB-strækningen mellem Høng og Skælskør i brug. I Skælskør har man - ligesom i Præstø og Vordingborg - efterlignet forbilledet mest muligt med stationsbygninger, remiseanlæg m.v., og der findes desuden en dejlig havn med både industri- og lystbådehavn, selvfølgelig med spor på havnekajens brosten, så togene kan futte rundt med benzinvogne, korn, kul m.v.; Anlægget blev i begyndelsen af 1990'erne beskrevet i LOKOMOTIVET, hvilket førte til mange klubbesøg af foreninger og private. Ja, en lokomotivfører på vej fra Struer med et IC-tog ringede endda til formanden for NMJK fra IC-toget for at få lov til at besøge anlægget "uden for tid". Så efter lokomotivførerskift i Ringsted (?) kørte han til Næstved og beså anlægget, og vendte om eftermiddagen ganske begejstret tilbage til Ringsted for at køre "sit IC-tog" retur til Struer.; Nå, derefter gik man i gang med strækningen Vordingborg- Næstved, der nu er under opbygning. I "Næstved" er bl.a. et byggehold i gang (år 2001-2002) med at eftergøre den komplette Ny Magle Mølle Papirfabrik, der til sin tid vil udgøre et formidabelt industrianlæg med tilhørende havnefront, kørekraner og spor.; I øjeblikket (år 2002) er man i gang med at revidere nogle strækninger og lægge nye spor"vignetter" i hjørnerne, bl.a. et lille smalspor fra Høng station til Høng Teglværk.; Landskabet m.v.; Anlægget opførtes på det tidspunkt ved at man arbejdede i flere hold, inddelt i "fag-teams" med hver sine specialer, fx underlag og rammeværk, elektronik, sporlægning hhv. landskab. På denne måde gled arbejder let og smertefrit, og alle var aktiveret, når man ikke slappede af i hyggerummet.; Det har altid været et krav til landskabet, at dette også skulle være model, dvs. at vegetation (træer, buske) og topografi (bakker, dale, veje m.v.) skulle efterligne det danske landskab. Derfor har klubben i tidens løb investeret masser af kroner i køb af træer, buske m.v. såfremt disse ikke kunne selvfremstilles på tilfredsstillende vis.; Det samme gælder bygninger, der næsten alle er efterligninger af forbilleder, hvad enten det er byhuse i Haslev eller private boliger i land og by. Stationer, pakhuse, industrier m.v. har på samme måde næsten alle forbilleder i virkeligheden, og er alle - bortset fra nogle få industrihuse - bygget i træpap, nogle af disse har fået et lag tynd murstenscard, såfremt de skulle efterligne stenhuse.; Også alle brobygninger over veje, spor og vand har forbillede i virkeligheden, hvad enten det er en lille stenkiste eller en større jernbanebro, bl.a. har man en supermodel af gitterbroen, som fører Slagelse-banen over Susåen ved Næstved. Den er fremstillet i meget detaljeret udførelse.; Spor og elektronik; Sporene er lagt med PECO code 100, anbragt i selvfremstillet sten- eller grusballast. Underbygningen er fremstillet i kork, der er strimlet ud fra korkplader i den nødvendige bredde.; Man har en komplette sikringsanlæg på samtlige færdiggjorte stationer, der styres ved hjælp af sportavler, signaler osv.; I øjeblikket er man i gang med at konvertere det analoge 2- skinnesystem til digital-drift. Her benytter man det amerikanske NCE (North Coast Engineering Co.).; Det rullende materiel; Allerede fra starten blev det vedtaget at klubben skulle finansiere og eje anlægget, mens medlemmerne selv skulle sørge for det rullende materiel. NMJK har i tidens løb dog også selv anskaffet en hel del rullende materiel, som benyttes lejlighedsvis.; NMJKs egen samling omfatter foruden mange person-, post- og rejsegodsvogne også fin trækkraft, bl.a. damplokomotiver DSB litra E, C og P, alle i metalmodeller fra det tidligere UK, der nu er gjort køreklare. Af andre modeller har man rangermaskiner litra HS, køf, marcipanbrød fra Lollandsbanen m.v. Endvidere haves nogle flotte modeller af FRICHS firkantede fra FREJA H0- modeltog.; Alt materiel opbevares sikkert bag lås i slå i bokse, skabe m.v. efter dårlige erfaringer med indbrud.; Medlemmerne kan selv stille med meget fornemme trækkraftenheder, fx dampmaskiner litra R, H, N, E og F m.v. og diverse motormateriel litra ML, MO, ME (ældre), MY, MX m.fl. foruden en mængde person-, post- og rejsegodsvogne og selvfølgelig godsvogne fremstillet i høj kvalitet, med danske såvel som udenlandske forbilleder.; Flere medlemmer; I tidens løb har klubben fået mange medlemmer, de fleste selvfølgelig fra Næstved og omegn, men flere kommer fra de omkringliggende byer Vordingborg, Haslev, Slagelse m.fl. og nogle endda helt fra København. Alle har bidraget til at få klubben til at vokse støt og roligt.; I øjeblikket tæller medlemsskaren i alt 55 medlemmer, heraf er de 27 aktive (forår 2002), som enten mandag eller torsdag dukker op til klubaftener fra Næstved, Vordingborg, Haslev m.fl. for at tage del i arbejdet. Klubben besøges også flittigt af de passive, der låner tidsskrifter, bøger m.v. eller får sig en jernbanesnak med ligesindede.; Klubben havde allerede fra begyndelsen besøg af andre klubber eller besøgte andre klubber i ind- såvel som udland, hvorved erfaringer kunne udveksles, og mange venskaber blev opbygget.; Man arrangerede - og gør det stadig - også ture til mj- udstillinger i ind- og udland, afholder video- og foredragsaftener om selvbyg, modeljernbane, elektronik osv.; Og til slut: En dansk julefrokost hører også til NMJKs tradition... her samles man om julebordets glæder...men jernbanen glemmer man ikke! Der opstilles altid et rundanlæg med LGB-spor og vogne... og så kører toget ellers lystigt rundt med smørrebrød på fladvogne og ægte sprit i beholdervogne for at servicere de enkelte lige så lystige og opstemte medlemmer.


Julefrokost i klubben (i midten af billedet ses en meget ung kommende formand)	Forsyningstoget har lige været forbi køleskabet og hente friske drikkevarer

Digitalisering af anlægget; Mandag den 28. oktober 2002 blev en skelsættende dag for NMJK. Det var nemlig dagen vi har stræbt efter i flere år. Klubbens FRICHS firkantet, blev det første tog som kørte digitalt på vores anlæg. Turen gik fra Vordingborg st. til bakkerne efter Susåbroen. Turen forløb fuldt tilfredsstillende.; Siden er den digitale del blevet stadig mere og mere udbygget og indeholder i dag fem booster områder med tilsammen 5x5 ampere, hvilket betyder at vi ikke foreløbigt løber tør for strøm, Anlægget er udvidet med bloksignal drift og stopområder, senest med bremsemoduler og langsom nedbremsning ved signalerne. Seneste er det digitale blevet udvidet med Wifi som gør det muligt for medlemmerne at benytte deres mobiltelefoner som håndkontroller.; Banebørstedag; På generalforsamlingen i 2002 blev det vedtaget at indføre et åbenthus arrangement, kaldet ”Banebørstedag” til afvikling den 3. lørdag i juni. Den første banebørstedag blev afviklet lørdag den 21. juni 2003. Den er siden blevet ændret til den 2. lørdag i juni og denne dag har været fastholdt siden. Det har været en kæmpesucces og er ikke som vi frygtede, blevet en dag som drænede klubben for energi og byggelyst, men i stedet en katalysator for klubbens løbende arbejde og en dag som alle medlemmer ser frem til. Der indførtes et fast byggemøde i september hvor de kommende aktiviteter planlægges og dette følges op med et opfølgningsmøde i marts, hvor vi finder ud af hvilke aktiviteter der kan forventes færdige til dagen. På dagen aflægger ca. 300 gæster fra hele landet, besøg i klubben og der er en livlig udveksling af ideer og tanker omkring vores fælles hobby. I 2019 afholdte klubben derfor sin 17. Banebørstedag og den fortsætter i samme ånd og stil.; Endnu flere medlemmer; Omkring år 2003 havde klubben ca. 47 medlemmer og der fornemmedes en lille stagnation i medlemstallet. Ved generalforsamlingen i 2003 vedtog man derfor at ændre de forskellige typer medlemskab til kun to. Fra januar 2003 har der således kun været to medlemskaber i klubben, almindeligt og et støttemedlemsskab. Der var en frygt for at denne ændring ville medføre medlemsflugt, men den frygt viste sig ubegrundet. I 2005 var vi 57 medlemmer og i 2009 var der 72 medlemmer. Medlemstallet på ca. 70 medlemmer har været stabilt siden. På grund af vores lidt begrænsede plads i klublokalet har det været diskuteret om det ville blive nødvendigt at indføre en slags ”venteliste”. Men når man har succes, fandt bestyrelsen at der lå en forpligtelse til at videreføre denne succes og gøre sit bedste for at styrke klublivet. Alle medlemmer skal således have mulighed for at bidrage til anlægget. Alle skal nyde at komme i klubben og være trygge ved at arbejde med en opgave. Intet job er overflødigt og det skal påskønnes. Bestyrelsen ville derfor ikke begrænse, men i stedet arbejde med de utrolige muligheder som mange medlemmer er et udtryk for.; 25 år jubilæum; 25års Jubilæet den 11. november 2006 markeredes med en reception på dagen og festmiddag om aftenen. Derudover var der planlagt jubilæumsudflugt til messen i Dortmund til april. Klubbens medlemmer arbejde hårdt på at få alt til at klappe på jubilæumsdagen. ”Lokomotivet” bragte en flot artikel om vores jubilæum og ”Særtoget” havde udarbejdet et flot festskrift, samt skrevet sange om klubben. Der afholdtes en reception hvortil medlemmerne, det politiske liv og venner af klubben var inviteret. Alle mødte talrigt op og hørte taler og skålede i champagne.; Jubilæumsfesten afholdtes på Appenæs kro med mere end 40 deltagere. Alle havde en rigtig god og minderig aften, ligesom jeg tror mange fik sat ansigt på de mennesker som står bag modelbanefolket i NMJK. I løbet af den efterfølgende vinter blev klublokalet opgraderet med nyt køkken, nyt gulv, bibliotek og ny computer. 15 medlemmer deltog i den efterfølgende jubilæumstur tur til Dortmund.

Fortsættes senere


I starten var hyggelokalet møbleret med div. overskudsmøbmer fra hjemmefronten	Starten på vores dejlige anlæg, baggrunden malet, og opbygningen til Præstø og Mern


Reception i hvor representanter fra byrådet var gæster	Klar til festmiddag på Appenæs Kro