Næstved-Præstø-Mern Banen

 

https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/30/N%C3%A6stved_-_Mern_railway.png/220px-N%C3%A6stved_-_Mern_railway.png

 

Næstved-Præstø-Mern Banen (NPMB) var en dansk privatbane, der startede som Præstø-Næstved Jernbane (PNJ) i 1900 og blev forlænget fra Præstø til Mern i 1913. Den blev også kaldt Præstøbanen og senere Mernbanen.

Den store jernbanelov fra 1894 indeholdt en bane fra Præstø til et punkt på statsbanen mellem Haslev og Lundby. Der blev givet koncession på banen 4. juni 1894, og i januar 1898 var linjeføringen lagt fast med Næstved som endepunkt.

Præstø-Mern

I 1902 opførte Stege Sukkerfabrik en af sine fem saftstationer i Mern. Det bidrog stærkt til, at egnens sukkerroeavlere ønskede banen forlænget til Mern. Den store jernbanelov fra 1908 indeholdt banen Præstø-Mern. Koncession på denne bane blev 26. marts 1912 givet til direktionen for PNJ. Arbejdet startede i september 1912 og var afsluttet i efteråret 1913. Togene skulle rebroussere i Præstø, fordi sporene både fra Næstved og Mern gik ind til stationen fra vest.

Jernbaneloven gav mulighed for at forlænge Mernbanen til et punkt på Kalvehavebanen. Forlængelsen blev aldrig anlagt, men blev stadig diskuteret i 1951.

Standsningssteder

bullet Rønnebæk eller Rønnebæksholm trinbræt i km 3,3 med offentligt læssespor. I 1913 blev der anlagt et sidespor til roetransporter fra gården Rønnebæksholm.
bullet Næstelsø trinbræt i km 5,8 med kort sidespor fra 1913.
bullet Brandelev station i km 6,8 med kombineret læsse/krydsningsspor.
bullet Bøgesø station i km 10,3.
bullet Askov Huse trinbræt i km 11,8 fra 1924. Sidespor til roetransporter allerede fra 1913.
bullet Snesere station i km 13,3 med enkelt sidespor til togkrydsning.
bullet Lille Røttinge trinbræt i km 15,0 uden sidespor, men i nogle år lå der et roelæssespor ca. 200 m efter trinbrættet.
bullet Tappernøje station i km 16,4 med særskilt læssespor og krydsningsspor fra 1913. Sidespor til den lokale dampmølle fra 1919. Stationen blev udvidet betydeligt i 1935.
bullet Faksinge trinbræt i km 21,0 fra 1919 til brug for Faksinge Sanatorium, som også havde et midlertidigt sidespor i 1906, mens det blev opført.
bullet Præstø station i km 23,0 med hovedkontor, remise, vandtårn og værksteder.
bullet Skibinge trinbræt i km 25,1 med sidespor.
bullet Allerslev station i km 28,0 med sidespor, som havde et kort stikspor med enderampe.
bullet Mern station i km 32,5 med 4 spor, læssespor syd for stationsbygningen og enkeltsporet remise med drejeskive i forlængelse af spor 4.

Trinbrætternes sidespor var ofte forsænket, så man umiddelbart havde en "læsserampe" ved kanten af sporet og ikke risikerede, at vognene trillede ud på hovedsporet.

Driften

I Næstved havde banen oprindeligt en lokomotivremise med kulgård og opholdsrum i den nordlige ende af stationen. Ved anlægget af Sjællandske Midtbanes strækning Ringsted-Næstved blev Næstved Station bygget om, og Præstøbanens remise blev revet ned i 1922 og erstattet af en ny i den sydlige ende af stationen.

NPMB havde fra 1. maj 1932 fælles direktør med Kalvehavebanen. Banen startede med en god økonomi, men havde som mange andre baner underskud fra midten af 1920'erne og op gennem 1930'erne. NPMB var først med indførelse af skinnebusser, da man allerede i slutningen af 1945 lejede en svensk skinnebus i 4 måneder

. https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/11/VGJ_SM_6.jpg/220px-VGJ_SM_6.jpg

Men i 1950'erne svigtede roetransporterne, fordi man ændrede saftstationens anlæg, og banens godstransport svandt ind til næsten ingenting. Banen gav underskud fra 1953, og da krydsningen af hovedvej 2 – nuværende sekundærrute 151 – i Tappernøje krævede en ret omfattende baneomlægning med viadukt og nyt stationsanlæg, endte man med at nedlægge banen i 1961. Især landkommunerne var uvillige til at dække fortsatte underskud.