Slagelse-Næstved banen
Slagelse-Næstved
banen
var en statsbane, der blev anlagt 1891-92 sammen med sidebanen
Dalmose-Skælskør.
Linjeføringen
Hvis man før
1892 rejste mellem Sydsjælland/Lolland-Falster og Fyn/Jylland, så man skulle
skifte i Roskilde.
Det var et
væsentligt formål med Slagelse-Næstved banen at skabe en genvej for denne
trafik. Der var forslag fremme om en endnu mere direkte genvej Korsør-Skælskør-Karrebæksminde-Næstved, men den ville
få et mindre opland, fordi den fulgte kysten. Hertil kom
at militæret mente, den blev for sårbar overfor angreb
fra søsiden. Militære hensyn vejede tungt efter nederlaget i krigen i 1864.
Nord for Næstved anlagde man - også i 1892 - Militærsporet, så man kunne
køre direkte mellem Køgebanen og
Slagelsebanen uden at komme ind på Næstved
station
og rebroussere.
Når man ikke
valgte den endnu mere direkte linje mellem Slagelse og Næstved via Fuglebjerg,
var det dels for at den sidebane, der skulle tilgodese købstaden Skælskør, ikke skulle
blive for lang, dels fordi Fuglebjerg frabad sig at få jernbane!
I Slagelse fik
man lejlighed til at forlægge København-Korsør-banen til den nuværende
linjeføring tættere på bymidten. Oprindeligt fulgte banen stort set den
nuværende Ndr. Ringgade, hvor Slagelses ældste station stadig kan ses.
Banen havde
Danmarks længste lige jernbanestrækning på 16 km mellem Hårslev og Herlufsholm.
Standsningssteder