Kreativitet på 1. klasse

En togtur i Næstveds kreative undergrund

Hanne Katrine Rasmussen Kulturjournalistik efterår 2010

Reportage 29.09.2010 Lærer: Søren Marquardt Frederiksen

Under Uglebroskolen i Næstved gemmer sig et kreativt miljø, som er værd at aflægge besøg. Skolen huser nemlig en af Danmarks største modeljernbaneklubber. Og det er medlemmernes vidt forskellige kreative tiltag, der tilsammen får det flotte anlæg til at køre på skinner, som en uopdaget kunstart i Næstveds undergrund.

Af Hanne Katrine Rasmussen

De røggule vægge og rustrøde rør, der danner ramme om kælder-arealets indgang, vidner ikke om, at man indenfor netop disse mure kan tage turen fra Næstved til Vordingborg, Vordingborg til Skælskør, Skælskør til Helsingør og hele vejen tilbage igen.

De vidner heller ikke om, at lokalerne under Uglebroskolen i Næstved faktisk huser en flok kreative mennesker af 1. klasse.

Det er ikke nemt at finde, hvis man ikke har været der før. Slet ikke på en mørk og regnfuld mandag aften, som denne. Heldigvis kører jeg i cortege med folk, der kender stedet, så for mig er det er intet problem.

Indenfor i tørvejr bliver jeg ført gennem rummet med de røggule vægge og de rustrøde rør, hvorefter jeg træder over dørtærsklen til en af Danmarks største modeljernbane-klubber. Her fra døren er der udsigt over hele det veldekorerede og praktisk organiserede anlæg, som rækker fra væg til væg i det 185 m² store lokale. Fra Næstved til Vordingborg, Vordingborg til Skælskør, Skælskør til Helsingør. Intet mindre.

Klubben holder åben hver mandag og torsdag, og de 75 medlemmer spænder bredt fra 30-70 år. På en mandag som denne er omkring 20 mødt op.

I et mindre rum, der støder op til jernbane-anlægget, har den kreative samling indrettet deres egen kupé. Her kan de tage kaffen og de relevante diskussioner inden der tages fat på arbejdet.

Reserveret formanden, står der på et skilt på væggen i kupéen. Det, der er reserveret er et togsæde, selvfølgelig. Sådan et som jeg genkender fra de gamle, mørkerøde bumletog. Skiltet er langt fra det eneste. Faktisk er kupéen tapetseret med skilte, der læser destinationer fra Rom til København.

Keld og Per er de første til at tage fat i dag. De er TDC-folk og ved alt om, hvordan ledninger, relæer og strømstyringer bedst organiseres. Som Per siger:

- Vi har hver vores speciale her i klubben. Jo bredere vi kan beskæftige os, desto bedre bliver resultatet.

Og der er stor opbakning i klubben. Det er kun ganske få, som nøjes med at møde op den sidste klubaften i måneden – det er nemlig her, klubben holder køreaften. På sådan en aften, kan der være travlt i kælderlokalerne.

- En gang stod jeg ved Skælskør station, og min øl stod ved Helsingør. Men der var så travlt, at jeg aldrig nåede over og drikke den, siger Jørn, som er en af de nye i klubben. Han har været medlem i 3 år.

Sammen med Jørgen udgør Jørn ekspertmandskabet indenfor færger. Jeg har placeret mig ved siden af dem og Helsingør Havnestation, hvor der lige nu ligger to stationære, men tro kopier af gamle Helsingør-færger.

De to færgespecialister er ved at udvikle en måde, hvorpå færgerne også kan være med, når der afholdes køreaften – en af færgerne skal nemlig kunne sejle ud fra færgelejet og tilbage igen.

Ved siden af færgelejet er Helsingør station lige nu under ombygning. Stationen skal nemlig spejlvendes, så maskinellet vender mod gangen og vandet mod væggen. Det er mere praktisk.

- En god ting ved spejlvendingen er, at vi kan se helt bort fra Sverige, siger Dan, som er klubbens formand. Senere uddyber han, at det ganske enkelt er sjovest at koncentrere sig om danske, lokale områder, som man genkender og måske endda er vant til at færdes i.

Ikke nok med specialiseringen i modeljernbanen, så fremstiller gruppen også selv landskaberne, som faktisk får helt samme opmærksomhed som selve materiellet.

- Hvis man bare går ud og køber alting, så har man ikke den samme glæde ved det, siger Torben.

- På mit eget anlæg derhjemme øver jeg mig i at lave træerne selv. De er dog endnu ikke blevet så flotte, som her i klubben, men det kommer.

Der er ingen tvivl, jeg har mødt en flok entusiaster med evne til fordybelse i netop dét, de har en fælles interesse for: Tog. Jeg dristes alligevel til et sidste spørgsmål, ad hvilket der i klubbens kupé grines lidt hånligt:

Er I så nogle togtosser?

- Overhovedet ikke. Du skal huske på, siger Dan, at det ikke er os, der er togtosserne - det er alle de andre. Der samtykkes rundt om bordet.

Nå, så tosser er de i hvert fald ikke. Men som samtalen udvikler sig, må alle om bordet alligevel nikke genkendende til, at de da alle sætter en ære i gøre materiellet så korrekt som overhovedet muligt. Det er det sjove. Og alle er enige om, at jeg godt må kalde dem nørder, hvis jeg da absolut skal kalde dem noget.

Jeg vælger i stedet at kalde dem kunstnere. For det er da en kunst at samle alle de forskellige medlemmers kundskaber til én produktion og lave en korrekt efterligning af Næstved station, Stevns klint og Tappernøje Overdrev. Og så samtidig brænde så meget for det, og få det til at køre, som de gør i lokalerne under Uglebroskolen.

Jeg vinker til afsked, da jeg dybt fascineret tager toget tilbage til København.

Bevar kunsten - spøjs og i live.