I de forgangne år har vi været en lille flok af klubbens medlemmer, der er taget på udflugter med jernbane- og modeljernbanemæssig indhold.

Således var 8 medlemmer taget en tur til Djursland.

Næstved Kommune har en del sommerhuse strategisk godt placeret i det ganske land, og på denne udflugt skulle vi overnatte på Mols. Turens varierede program var dygtigt sat sammen af udflugtsafdelingen, en underafdelingen af SÆRTOGETS redaktion.

Tidlig lørdag morgen den 17. september mødtes vi hos Olav, og efter morgenappellen drog vi mod nord, hvor det første besøg gjaldt Kalundborg Modeljernbaneklub. Om denne klub - se andetsteds i bladet. Da alt var beset og fotograferet, var det tid til den korte køretur til færgen Kalundborg-Århus.

Den rolige overfart på færgen "Mette Mols" startede med indtagelse af den medbragte frokost med øl og snaps, og så snart vi var færdige var kaptajnen klar til en rundvisning. Først oppe på kommandobroen, hvor vi kunne følge med på alle instrumenterne, og samtidig nyde den smukke udsigt til Sjælland, Jylland og diverse småøer. En af disse øer er Vejrø, Danmarks største ubeboede ø, kun beboet af skarver. Farvandet mellem Samsø og Lindholm er så snævert, at kun én færge kan passere ad gangen, og færgen fra Kalundborg skal vige for færgen fra Århus, da denne skal svaje to gange, og nemt kan blive forsinket.

Færgens personale udtrykte da også stor glæde, ja, nærmest begejstring for deres arbejdsplads. Uden tvivl en af de smukkeste og mest interessante, hvor de hver eneste dag året rundt kan nyde denne særegne natur, og følge med i naturens afvekslende luner. På baghylden lå signalflagene pænt i reolen. Disse var aldrig blevet anvendt, men de skal være der.

Dernæst besøg i maskinrummet, en teknisk oplevelse med bl.a. gensyn med

Holeby Diesel.

Indsejlingen til Danmarks største provinsby er ligeledes et betagende syn, men hurtigt strøg vi gennem byen, forbi den nyrestaurerede Århus Ø til turens kulturelle højdepunkt, Thorsager Rundkirke. Kirken ligger smukt på en bakketop, hvorfra man kan milevidt omkring. Denne lørdag var kirkens mænd i færd med at pynte kirken op til næste dags høstgudstjeneste, og da organisten begyndte at stemme orgelværket til "Nu falmer skoven trindt om land" istemte vores medlem af "Det hvide Kor"

den samme hyldest til efteråret. En smuk oplevelse og et smukt indslag, der endog kunne dulme på Bjarnes tømmermænd..

Ad de snørklede veje på Mols nåede vi omsider sommerhuset, hvor der straks opstod tumulter om de bedste sovepladser. Selvfølgelig skulle de ældste medlemmer vælge først - men efter alder eller ancinitet? Men retfærdighedsvis skal det siges, at det denne gang forløb uden de helt store sværdslag. I programmet var der tid til en rask spadserertur gennem det øde sommerhusområde til den nærliggende strand. Her mødte vi Steffen Brandt, og fik en lille snak om hans musik og hans fremtidsplaner.

Vi blev alle inviteret til at se ham i fjernsynet, når han musicerede eller debatterede, og vi var naturligvis taknemmelige, og tænkte på, hvordan vi i familiens skød kunne fremsige med en vis stolthed i stemmen:

"Ham har vi set og snakket med ovre på Mols på en klubudflugt!"

Turen skulle også samle appetit til den traditionelle festmiddag, korøv og bourgogne, og snart bredte der sig en liflig duft i huset. Bordet blev dækket, glassene fyldt med bourgognen og tænderne sat i kødet. Et herligt måltid, men . . . de ældre herrer og unge knøse var mætte af dagens indtryk, og måtte lade over halvdelen af bourgognen blive i emballagen. Skammeligt - eller udtryk for falsk beskedenhed. De eneste to, der var undskyldt for ikke at tømme bouteljerne var Robert

(p.g.a. salaten) og Bjarne (p.g.a. tømmermænd). Men alle havde en hyggelig aften med snak om dette og hint, og ved 10-tiden luntede man stille og roligt til køjs.

Næste morgen havde nogle lokale feer sørget for at der var friskbagte rundstykker, friskbrygget kaffe og øsende regnvejr. Men vi skulle da heller ikke andet end pakke og videre til næste punkt på programmet, Djurslands Jernbanemuseum i Ryomgård.

På det aftalte tidspunkt indfandt vi os på museet. Som togtosser får man rabat ved billetkøb, så vi indløste billet og fik en rundvisning af den lokale kustode. Disse entusiastiske museumsmedarbejdere elsker at vise rundt for ligesindede, og vi tilbragte da også flere timer på det ellers beskedne museum. Men her er en imponerende samling af effekter, naturligvis mest fra Djursland, og er man på de kanter, Jylland f.eks., er det omvejen værd - især om sommeren, hvor den medbragte frokostkurv kan nydes i perfekte omgivelser.

På vej mod Randers kom vi forbi Pindstrup, som desværre lignede noget som kun kunne ses i det tidligere DDR. Forfaldent og alle spor fjernet.

Da morgenmaden på dette tidspunkt var færdigbearbejdet i mavesækkene, var det tid til frokost, og da vi selv havde den med, skulle vi blot finde et passende spisested. Det blev enderampen på det tidligere varehus i på Randers godsbanegård. Her blev der holdt stående souper, til stor undring og beskuelse for forbipasserende randrusianere. Atter blev bugene fulde, og heldigvis lå modelbaneklubben Gudenå i en bygning på den anden side af gaden, så vi uden besvær kunne vralte derover. Men klubben har bopæl på tredje sal, hvilket medførte en prusten og stønnen op ad de mange trapper. Men det var besværet værd, for her på tredje sal ligger en af de kongerigets flotteste modeljernbaner. Som sædvane blev vi godt modtaget, og da klubbens medlemmer i de tidlige morgentimer havde rengjort skinnerne, var det lige til at køre dagens køreplanskørsel. I adskillige timer fulgte vi de små togs kørsel på anlægget, og om dette anlæg kan læses i et af de næstfølgende numre af SÆRTOGET.

Efter den obligatoriske kaffepause og det utraditionelle randerske wienerbrød, sagde vi farvel og tak for en herlig modeljernbaneoplevelse, og påbegyndte hjemturen. Det var nødvendigt med et strække-ben-ophold på vejen i Fredericia, hvor der blev skålet ved den store nymalede E-maskine, som dermed blev beundret og fotograferet. Og da det tilstundede mørke sænkede sig over landet, nåede vi velbeholdne Næstved. Atter en god oplevelse rigere, og en opfordring til alle medlemmer om at tage med næste gang, der er klubudflugt.

For de indviede medrejsende er her nogle uforbeholdne kommentarer:

Preben: 106 kr. i indkøb, og så sælger de dem for 85 kr.

Søren: Han må have slugt affaldscontaineren

Peter: De kørte med tre-akslede Triangelvogne

Olav: Skål. Det er Anette, der har stegt æbleflæsk

Bjarne: De klokker er kultur - bare de ikke larmede så voldsomt

Niels: Det er ikke blod - det er rødvin

Robert: Det er ikke en mus, men en nullermand

Thomas: Hov, nu løb nullermanden ind under køleskabet! RF