Fodboldsæsonen startet –

NæstvedMJK 2 sejre på udebane

Efter en velfortjent sommerferie er holdet nu startet igen , så i strålende solskin drog man af sted mod efterårets første udekamp. 11 toptunede spillere, hvor kun bagstopper, Robert, var lidt gumpetung i bevægelserne. Vi startede på sandkassen i de 3 minibusser, hvor der var god plads til skiftetøj, proviant og baljer med kondivand.

Desværre måtte træner og holdleder, Dan melde afbud, så det blev anfører Bjarne der måtte stå for alt det praktiske, og ”piske” holdet til sejr. Da holdet skulle indkvarteres i det lokale klubhus på Langeland, skulle vi søndenom og sejle fra Tårs til Spodsbjerg. Vi var i Tårs i meget god tid, men så var der tid til en sponsorforfriskning og den obligatoriske taktiktale fra anføreren. Det var meget tåget ud over havet, men frem af tågen dukkede ”Odin Sydfyn”, som Thomas og Niels, holdets yngste fløjspillere, flittigt fotograferede. På havnen i Tårs mødte vi Vestas, det succesfyldte hold fra Nakskov, som skulle deltage i en stor turnering i Herning. De var allerede i god træning med armbøjningerne, så de så frem til mange scoringer. Undervejs passerede vi færgen ”Frigg Sydfyn”, og i havnen i Spodsbjerg lå ”Spodsbjerg”.

Vi tog nu Langeland på tværs og over broerne til Tåsinge med frokostpause ved Bregninge kirke. Kassemester Olav foreslog en gang styrketræning i der nærliggende kirketårn, så vi spurtede med høje knæløftninger op ad alle trapperne – og ned igen. Fra tårnets top var der, trods tåge og dis, en imponerende udsigt over det fynske øhav og Sydfyn.

Det var tid til den første udfordring på Valdemar stadion mod legetøjsmuseet. De lokale havde sammenkaldt masser tilskuere, selvom de så noget grønne ud og havde slået lejr i medbragte tøjhuse. Blandt tilskuerne sås også søhelten Niels Juel – topscoreren fra landskampen mod svenskerne for nogle år siden – i dag var han i nationaldragt og kikkert.

Kampen startede, og vi driblede os gennem montre med Lego, Tekno, dukker og bamser. Den store modelbane krævede stor koncentration og anstrengelse, men var ikke uovervindelig. Kampen bød på mange detaljer, som især kunne bevæge de ældste spillere. Sweeper Søren fortalte således bevæget hvordan hans komplette samling af Teknobiler var gået til på landsbyens grusbaner. Topscorer blev Jan med er VERO-model fra DDR.

Med det flotte resultat i bagagen kørte vi til klubhuset ved Tranekær – let at finde, da holdleder Bjarne tidligere havde været der på træningslejr. I den behagelige varme fra eftermiddagssolen nød vi kaffen og ”en enkelt” på terrassen, mens festmåltidet blev tilberedt. Ikke nemt da Tranekær Kommune havde udstedt restriktioner omkring medtilberedning og vask. Ved udekampe er noget af det vigtigste festmiddagen, og menuen er altid den samme: korøv med bourgogne. Inden middagen var der træningskamp, men denne gang mod spisebordet. Det blev en lang, sej og udmattende kamp, inden vi fik bordet til at makke ret og sat på plads. Da vi som topspillere altid skal være i god form kræves der også rigeligt med proteiner – korøv – i rigelige sovseflydende mængder, og naturligvis også – druesaft – i rigelige mængder. Vitaminer i salat er opgejlet reklame, og kan sagtens undværes. Det eneste der manglede var rødbeder.

Ud på de små timer luskede man hver for sig stille og roligt i seng, da der ventede en barsk kamp næste dag. Den eneste, der havde taget sovedyr med var Robert. Men hvorfor skulle det være et stinkdyr, han havde taget med?

Næste dag:

Da morgenkaffen stod frisklavet og velduftende på morgenbordet vågnede spillerne en efter en, og snart fyldtes lokalet af rundstykketyggelyde. Atter gik snakken, mest ført an af kassemester Olav, der muntert fortalte om en tidligere kollega, kaldet Tummelumsen, som havde en akavet spillestil. Måske skyldtes Olavs morsomheder, at han havde taget bad i solcreme?

Busserne blev pakket, og vi drog videre. Undervejs holdt vi rygepause ved den sidste tobakslade i det fynske område. Tobaksproduktionen var en af følgeproduktionerne i det sydfynske under anden verdenskrig, da rigtig tobak fra udlandet var en mangelvare. En at de indfødte fortalte historien om den hjemmedyrkede tobak og de hjemmerullede cigarer. Flere af os købte tobaksfrø, og skal starte en hjemmeproduktion af smøger – for at narre toldvæsnet.

Anden og sidste kamp gjaldt Egeskov United. Klubbens klubhus er en gammel ombygget bondegård, der ligger midt ude i en sø, men der er mange gode træningsforhold i de mange lokaler, og god plads i – lad os kalde den riddersalen – til indendørsaktiviteter.

På stadion var der fyldt med gammelt ragelse, og der tog lang tid med at komme forbi alle modstanderne. Vores hold gik hurtig i opløsning, og man opsøgte de modstandere, man kunne klare. Som i går var det driblinger og knoldespark, men nu mellem veteranbiler og motorcykler. Klubben må være forfulgt af mange uheld under deres kampe, for i en af bygningerne stod opstillet en mængde udrykningskøretøjer, både ambulancer og brandslukningskøretøjer. Men ingen til at slukke en eventuel tørst! En kraftig regnbyge satte spillet i stå, kun Bent og Thomas så man styrte rundt, som var det en labyrint de var havnet i. det blev derfor tilfældige scoringer, der afgjorde udfaldet af kampen, men vi kunne tage hjem efter en stærk holdindsats.

Besøget hos Egeskov United sluttede i deres klubhus. Som nævnt en stor bondegård i flere etager. I det største træningslokale var udstillet en tidligere spilledragt i jern, så de må have gået hårdt til makronerne herovre på Fyn i de lokale turneringer. På loftet havde klubben udstillet adskillige trofæer, som var lånt fra andre klubber. Det var flotte modeller – detaljerede og modeltro -, hvor de fleste viste episoder fra anden verdenskrig og mange efter forbilleder i udlandet.

Efter kampen var der frokost på den lokale parkeringsplads hvor vi spiste de sørgelige rester fra dagen før, mens vi spiste kom den lokale klubformand, Greven, forbi og hilste, og vi tilbød ham da også en pilsner, som han gladelig tog imod, som tak for kampen.

Trætte efter de hårde anstrengelser, mætte af de mange indtryk og velvidende a t vi havde vundet, kunne det sejrvante hold drage tilbage til Næstved.

Allersluttelig lidt statistik: 1 færge, 1 tunnel, 12 broer, 9 øer på så kort tid og afstand.

Tak til planlæggerne – tak til sponsorerne – på gensyn til de næste udfordringer.

                 RF, TH, NU.