Frokost i det fri med Næstved modeljernbane klub.

At finde dette dejlige idylliske sted, lidt uden for Fodby hos vores kasser samt hustrus dejlige landsted, gav kun et enkelt problem -  man kørte lige forbi. Men bakgearet blev fundet og man kom frem! Og her var det så, at vi skulle tilbringe vores frokost i det fri i en smuk have.

Øl og vand var sat frem til en lille forfriskning, Robert tog en hel tønde for sig selv og der faldt ikke en dråbe ved siden af, men efter en hård kamp lykkes det ham til sidst at få det sidste ud.  

Efter nogen hygge var der lige en lille arbejdsopgave. Vi skulle lige hjælpe Olav med at flytte et gulvtæppe, en opgave med lidt humor i. Alle var med og efter en kort tid var tæppet på plads. Herefter fik vi en lille rundvisning i huset, og fik set Olavs modeljernbane, som der dog ikke var færdig. Men den er utrolig godt udnyttet, når man tager pladsen i betragtning.

Så skulle bordene hentes og sættes op og vores trofaste LGB-tog skulle stilles op. Det gav en smule problemer da Olavs have ikke er helt vandret, men det kunne løses med et par brædder samt lidt ingeniør- snilde.  

Grillen blev tændt op og bordet dækket. Og nu var det vores formand, som skulle lege grill-Bill og det gjorde han godt. Efter nogen tid skulle vi spise. Der blev serveret flotte bøffer, samt pølser med brød, kartoffelsalat, salat og en masse andre gode sager. Og der blev drukket og spist, mens vores trofaste LGB-tog kørte lige så trofast rundt på bordet. Dog må jeg sige, at jeg blev da lidt ked af, at jeg aldrig fik smagt hverken pølserne eller brødet.  Vi havde desværre nogle personer blandt os, som mente, at når toget kørte forbi dem, så skulle vognene tømmes! Og var det bare ærgeligt. Trist, men sandt. Desværre.

Men stemningen var da stadig høj, hvilket var dejligt.  

Så kom den tid, hvor jeg desværre måtte forlade det festlige selskab, da jeg skulle videre til en familiefødselsdagsfest. Og det var lige netop som hvor festlighederne kun lige var begyndt. Men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at festlighederne stadig har fortsat i højt humør.  

Thias Russell

Traditionen tro havde Robert også i år sammenflettet en konkurrence, hvor overskriften var: ”MZ’er på afveje”.  I al sin enkelhed var der på fronten af 24 MZ’ere påmalet et logo fra de respektive landes jernbaneselskaber. Det gav en del hovedbrud, at få dem alle placeret rigtigt, men da det var forholdsvis tidligt på aftenen gennemførte alle. Dog var ingen fejlfri, men formanden havde 23 rigtige, og demre vinder af konkurrencen.  

I den stille og lune sommeraften fik Aleks sin harmonika frem, og vi andre fandt sangbøgerne. Og mens månen steg op over naboens høje træer forstummede alle havens fugle, da vi skrålede Lorelei for fuld hals. Mindst 120 gange.  

Og alt imens futtede LGB-toget rundt. Nu med lys i, som et rigtigt il(d)-tog.