Udflugt til Dortmund

Det var en mørk og stormfuld nat. Kun hørtes den svage brummen fra lastbilerne der kørte forbi på motorvejen. Jeg stod der helt alene. Alene med min kuffert, mit pas og nogle få DM. Men frem gennem mørket dukkede en bus op. Den standsede, og en stemme råbte: "Er Robert her?" Det var Sven Thomsens stemme, og uden at jeg egentlig vidste noget om de næste døgn, skulle det hurtigt vise sig, at det blev en af mine største modeljernbaneoplevelser. Vi skulle til Dortmund og besøge INTERMODELLBAU den største messe for modelting i Europa.

Og kort efter kom Søren også, og vi kørte sydpå. Straks gik snakken, end skønt det var temmelig tør snak, for Emanuel vores chauffør, havde glemt at få øl med. Han fik tanket godt op på færgen, og lovede, på spejderære at det aldrig skulle ske mere.

Der blev på færgen indkøbt de obligatoriske toldfri varer, selv om det var med vemod, for det var nok for flere af os den sidste gang på Østersøen mellem Danmark og Tyskland. I fremtiden foregår det toldfrie salg kun mellem Danmark og Norge/Polen. Men vi rullede støt og roligt sydpå, og rundt om i bussen startede en snorken, som snart blev til et kor af snorkende mandfolk. Stort set friske og eludhvilede vågnede vi op, netop som bussen rullede ind foran hotellet i Dortmund. Hotel Steigenberger - et fint hotel, som ligger lige over for messeområdet. Det kunne ikke blive mere komfortabelt. Vi fik morgenmad, anbragt bagagen på værelset og var så klar til messebesøget.

Messehallerne var i år udvidet til at omfatte 8 haller, 47,000 m5. 2 haller med modeljernbaner, l med fly, l med skibe og resten med biler. Men de 2 haller med modeljernbaner, var naturligvis det der optog os mest. I alt besøgte 104.000 modelmessen, 11.000 færre end sidste år!

De 2 haller med modeljernbaner var opdelt i l for forhandlere og l for klubanlæg, med ca. 40 klubanlæg. Det vil være umuligt at gå i dybden med alle anlæggene, og der var selvfølgelig mængder af tyske anlæg, fra størrelse Z til I: En del af Harzen, flere hundrede meter dobbeltsporet anlæg, epoke lll med damplokomotiver, diesel, gods- og persontog. Størrelse I-anlæg, som også kørte på en flere hundrede meter lang strækning - naturligvis. En personvogn i I koster 8000 DM, og dem var der uhyggelig mange af En rig klub! Et ligeså stort LGB-anlæg, hvor LGB er begyndt at "lege" med LEGO og fremviste et flot tog fra MOB. En del schweitziske anlæg, fabrikat BEMO, hvor vi især fordybede os i Furka-strækningen, da den i model er bygget som den originale strækning. Et hollandsk anlæg, hvor jernbanen er anlagt ovenpå diget, og flot detaljeret med broer og en smalsporsbane. I det hele taget mange detaljer på anlægget. Et amerikansk anlæg, hvor der kørte enormt (abnormt) lange togstammer med over 100 godsvogne.
 

Men det der virkelig fik os til at savle var, mærkværdigvis nok, et amerikansk og 2 engelske anlæg. De tyske anlæg var suveræne med automatisk kørsel - ind og ud af stationerne - ind og ud gennem tunnelerne - stop for rødt - frem igen - hu-hej - så mange tog som muligt - på kortest mulig tid. Det kan være godt nok.   Men ...

Det engelske anlæg: en kort enkeltsporet strækning til endestationen Flintfield. Banen krydser floden på en bro, hvorunder svanerne svømmer rundt, og køerne er på vej ned for at slukke tørsten. Et godstog ruller ind over broen og fortsætter ind på stationen. Vognene kobles af, der rangeres frem og tilbage. Hen til pakhuset. Tilbage igen. Hen til perronen. Tilbage igen uden vogne. Hente vogne ved læssevejen. I en - næsten - uendelighed. Et persontog kommer ind og kører til perron. Løber om. Hen til depot. Godstoget er omsider klar til at køre, men der er også gået et kvarter i rigtig tid. Modeltiden er vel kun dobbelt så lang! Persontoget kører til perron igen og er snart klar til at køre. I kommandoposten kommer ”kommandøren” ud med et flag. Klar til afgang og toget kører. Der er nu stille på den lille station, I lang tid, synes vi, der bare står og kigger. Og kigger. Men så triller et nyt tog ind på stationen.

Det andet engelske anlæg: Det er vel det ypperste man kan komme indenfor modeljernbanebyggeri. Runswick Bay. Anlægget er opbygget som udstillingsanlæg, og består af en rundbane, ca. 4 m omkring et tildækket center, bag hvilken opstillingssporene befandt sig. Egentlig kun en by med station, bro over bugten og en mine! Men med detaljer så ubeskrivelig fine: Mågerne, der sidder på bropillerne og klatter, whiskyflaskerne på hylden i pubben, middagsbordet med kniv og gaffel ved siden af tallerkenen med bøf og chips. osv. Når minetoget bakkede de tomme vogne ind under læsserampen, blev de fyldt med malm, indtil vognen var fuld, og den næste vogn kunne køre frem. Persontog, godstog, blandettog og minetog kom til stadighed kørende ind fra opstillingssporene - rangerede eller kørte bare videre. Signaler, overskæringsbommen og sporskifter bevægede sig i den rigtig hastighed. Selvfølgelig kan "oplevelsen" af anlægget ikke beskrives her.
Det kan ingen. Det skal opleves. I klubbens brochure skriver de, at de er villige til at komme og deltage i modeljernbaneudstillinger - overalt i Europa. Næste gang der arrangeres udstilling i Nørrebrohallen kan klubben vel inviteres!

Det amerikanske anlæg, TCL: Three Chop Lumber Company. Temaet er en skovbane i Canada i "damptiden". Ude i de store skove fældes træerne, og en dampdreven kran og tovbane transporterer stammerne fra skoven ned til jernbanen, hvor de anbringes på jernbanevogne. Når vognene er læssede trækkes de af damplokomotiver til stationen, som er en barakby i bedste ”klondykestil”, og videre herfra - ud af anlægget - til et savværk (sandsynligvis!). Igen: Alt er detaljeret, lokomotiverne kører med den hastighed, som lokomotiver skal have, terrænet, huse, træer, mennesker er som nøjagtige kopier. F.eks. sidder ”hoboen” bag på en af vognene og nyder sin middag under en parasol og udenfor en skurvogn "forhandler den frække dame" med en skovarbejder! Her kører damplokomotiverne endog med lyd. En - igen - ubeskrivelig nydelse.

For en god ordens skyld, var der et tysk anlæg, der optog vor interesse. Et kæmpeanlæg af Berlin Stadtbahn fra Hauptbahnhof til Alexanderplatz.
Ganske vist bygget som en stor rundbane, men en god model til at få et indblik i bystrukturen, hvis man skal til Berlin. Selvfølgelig kørte der mange tog hele tiden fra forskellige epoker, både damp og ICE! Men man behøver ikke altid at være fanatisk!

2 dage med modeljernbaner, og uden at blive træt! Men da messen lukkede fredag afien kørte vi hjem. Igen gik snakken, men nu om hvad vi havde oplevet. Det var ikke alle modeljembanefolk, så det var egentlig interessant at høre om skibsmodeller, modelfly, soldater osv.

Sven underholdt med morsomme vittigheder, og jeg forsøgte at skrive dem ned. Desværre er mine notater ulæselige (?), og det eneste jeg kan læse er: ”Der sidder 2 nonner i en togkupé, da en sælger kommer ind og siger..... ” Vi må høre resten til sommerfrokosten eller julefrokosten.

Vi havde et nødtvungent ophold om natten i Hamborg, men der er ikke plads til den historie her. Det må vente til en anden gang.

En pragtfuld udflugt, arrangeret af Madsen. Tag med næste gang, når der er messe i Dortmund 14. - 16. april 2000 eller 17.september 1999 i Hamborg. Jeg har optaget en video, som kan vises på en film/videoaften.

Robert