”Dortmund – Dortmund.” Dette magiske ord for modelinteresserede (modeltosser). Jeg har aldrig været der, så da klubben besluttede, at årets udflugt gik til Dortmund, meldte jeg mig straks. I den mellemliggende tid gennemlæste jeg alle mine tidsskrifter, for at finde noget nyt og spændende til min samling, som jeg skulle købe på messen. Jeg fandt et Märklin lokomotiv med bemaling efter Van Gogh.

Men klubturen var ikke kun Dortmund. Det gik langsomt op for mig, at det vigtigste ved turen var besøg på Lorelei, hvor vi skulle afsynge: ”Ich weiss nicht was…”.   For udenforstående – og enkelte indeforstående - er det en gåde, hvorfor det netop er denne tyske hymne, der er blevet klubbens ”slagsang”. Men dette er en anden historie.

Mandag morgen mødtes alle 12 mand på Næstved Banegård. Hurtigt til Rødby med det tyske ICE. Kaffe på færgen – Puttgarden – Hamborg. Kort ophold, hvor de fleste snuppede en pølse, og nogle ekstra pilsner. Hamborg Hauptbahnhof er et forunderligt begreb. Jeg kan, når lejligheden byder sig, stå i timevis og iagttage togene. Tænk. Så tæt på os, og så mange tog!

Zug IC 2311 til Koblenz. Bremen, Düsseldorf, Köln m.fl. Jeg har aldrig været i en tysk bistrovogn, så det var selvfølgelig noget, der skulle opleves. Jeg fandt vognen efter havde gennemgået 7 andre vogne, og fandt flere af deltagerne, der sad og nød udsigten og en kølig pilsner.

Kort før Köln passeres Rhinen på den imponerende Hohenzollerbrücke, og syd for Köln kørte vi langs med Rhinen, og betragte det afvekslende landskab. Især bemærkede vi de mange pramme, der fragtede last op og ned af floden.

Vel ankomne til Koblenz var det ikke noget problem at finde hotellet. Det lå lige over for banegården, og så var der atter tid til en kølig pilsner..

Efter indlogering på de store og velforsynede værelser (kun et enkelt med Eisenbahnaussicht) samledes hele holdet til en velfortjent pilsner i hotellets restaurant, hvor vi også indtog aftensmaden.

Da vi alle havde siddet ned på togturen, var det nødvendigt med en aftentur. Vi gik ned til Rhinen, så på de oplyste broer og på fæstningen Ehrenbreitstein, og sluttelig tilbage til de ventende dyner.

Da jeg er en ældre herre, må jeg på toilettet om natten, og jeg vågnede i et rum med dyb stilhed. Jeg troede jeg var alene, men da jeg fik tændt lyset, så jeg de to andre sovende, To vel voksne mandfolk, der ikke snorkede!

Tirsdag

Morgenmad og klar til dagens udflugt. Denne dag var turens klimaks – turen til Lorelei.

Men først skulle vi med regionaltoget til Boppard, hvorefter vi skulle med et rhinturistskib ned mod Lorelei. Undervejs blev vi orienteret om de seværdigheder vi passerede. Især er der på denne strækning mange (røver)borge, og skråninger med vinplanter. Da vi passerede Lorelei blev den velkendte melodi spillet, og vi kunne iagttage en nydelig statue af ”jomfruen” på den yderste spids af en odde, Efter ilandstigningen krydsede vi Rhinen på en færge, og gik til den ventende rutebus, der kørte os på til toppen af klippen. Her blev det obligatoriske gruppefoto taget, og gruppen samledes herefter omkring statuen af ”jomfruen”. Det 12-mands store mandskor sang ”Ich Weiss nicht…”. Det var meget højtideligt. Oppe fra toppen af klippen var der den mest storslåede udsigt. Dybt ned flød Rhinen med pramme, og langs begge bredder lå jernbanen, hvor togene kørte uafbrudt. Det var især de lange godstog, der havde min interesse.

Nedtur, og med tog tilbage til Koblenz

Onsdag

Morgensamling, og derefter med bus til DB Museum. De findes mange jernbanemuseer i Tyskland, og her i Koblenz har man først og fremmest samlet diesellokomotiver og personvogne. Blandt de mange lokomotiver var mit yndlingslokomotiv det elektriske E 103. Det var en stor oplevelse, og noget, der knurrede i maven at se 1:1. Iblandt var nogle spændende historiske salonvogne, der havde transporteret tyske spidser Göbbels, Adenauer, Elizabeth II (spids for de engelske tropper i Tyskland!) og mange flere.

Ovenpå museet er der en TRIX-modeljernbane – et unikt stykke modeljernbane. TRIX var i sin tid et af de førende tyske modeljernbanefabrikanter, men er gledet i baggrunden, bl.a. fordi Märklin og et utal af jævnstrømsfabrikater dominerer markedet. Men spændende og interessant at se et fuld færdigt anlæg med bygninger, automatisk toggang og mange detaljer.

Vi blev til slut trakteret med brød og kaffe, og bød pænt farvel – tog bussen tilbage til byen, hvor der var ”fri leg”. Det var en rigtig slapperdag, og de fleste nød solen (28 grader) og de kølige pilsnere på hotellets fortovsterrasse..

Torsdag

Hjemrejsedag! Men først skulle vi til Deutsche Eck, det imponerende mindesmærke for det tyske kejserrige. Peter Lund havde glemt sin hat i toget i mandags, men han havde nu købt en ny, som vi alle beundrede (er der en, der har taget et foto af Peter og hatten?). Robert holdt et lille foredrag om stedet og årsagen til monumentet, og jeg synes tyskerne har sans for det overdimentionale og monumentale. Fra ”hjørnet” kunne vi se en kabelbane, som gik op til fæstningen ”Ehrenbreitstein”, og selvfølgelig skulle vi også prøve den. Det var en sjov – og hurtig – og høj - oplevelse at svæve over Rhinen op til fæstningen. Fæstningen har været en af Tysklands største, og sikkert ganske frygtindgydende. Men den har aldrig været i krig, selvom den fik en hel del krudt af amerikanerne. Jeg fulgtes sammen med Robert, og da vi ikke kunne finde den rigtige vej til kanonerne, havnede vi på et vinmuseum. Problemet med et sådan museum er, at man bliver slemt tørstig, og måtte finde en løsning på det problem. Vi stred os gennem lange gange og flere porte, til vi nåede en stor plads på toppen af fæstningen. Her kunne købes kølige pilsnere – og lækre kager! Jeg er en slikmund efter kager, og når chancen byder sig, er jeg på pletten. Men sjældent har en pilsner været så vederkvægende som her på toppen med en fantastik udsigt – og 29 grader i skyggen!

Tilbage til hotellet, hente kufferterne, op på stationen og farvel til Koblenz.

Tog Koblenz – Dortmund. Igen en smuk tur langs Rhinen, men efter et par timer, ankomst Dortmund og hotellet. Hurtig indkvartering, hvorefter vi tog plads på den overdækkede terrasse, hvor vi i den trykkende varme også nød en kølig pilsner.

Fredag = messedag

Det tog ikke lang tid at finde ud til messen, og for at få det mest mulige ud af dagen, stor vi foran portene kl. 10, da der blev åbnet. Hvilket Slaraffenland! Jeg gik sammen Robert, som havde været på messen mange gange, og vi kunne beskue og snakke i timevis, Jeg havde et stort ønske hjemmefra, nemlig et Märklin lokomotiv med Van Gogh (se side 10). Det lykkedes at købe det, endog til en virkelig favorabel pris.

Modelmessen kan ikke beskrives. Den skal opleves. Mætte af indtryk – og den lækre schnitzel, fandt vi tilbage til hotellet, og styrtede omkuld i de bløde senge.

Lørdag

Hjemrejse. Af sted til banegården – op i toget til Hamborg – skifte til ICE – kort sejltur over Østersøen – hjemme i Næstved.

Slutbemærkning.

Jeg har været med på en del af klubbens udflugter, og ganske kort; det er nogle fantastiske ture. Alt klapper (og det gør jeg også!). Spændende og alsidigt program. Jeg fik virkelig noget på opleveren. 12 mænd med forskellige baggrunde, men et til fælles: oplevelsen af at køre med tog, opleve nye steder. Et stort tak til de venner, som hjalp mig med min kuffert.

Udenforstående vil nok mene, at jeg drak for mange pilsner ifølge dette referat, men jeg drak mange flere! Det var meget varmt, og gemytligt selskab kræver sin ret og sin pligt. Desuden er tyskerne supergode til at brygge, så alt går op i en højere enhed!

Tak for turen fra Søren Winther      

PS tryk aldrig på dette link (dit liv bliver aldrig det samme)    https://youtu.be/Ta4pCtFimow