Klubudflugt til Rügen af Kennet

Klubudflugt til Rügen

af Kenneth, førstegangsdeltager

Det var med stor forventning, jeg så frem til klubbens udflugt til Rügen. Jeg havde fået tilsendt turens program, og det lovede godt, så det var bare med at komme afsted.

Torsdag morgen mødte vi alle formiddagsfriske på parkeringspladsen ved klubben. Så vidt jeg kunne forstå, havde der tidligere været nogle småproblemer med kørslen, men med den strenge ordre fra forreste vognkommandør om at holde "rytmen", kom vi hurtigt af sted.

Vi skulle med færgen fra Gedser kl. 13:00, men der var indlagt et besøg i Gedser remise inden sejlturen. Rask gik det sydpå mod Gedser. http://gedserremise.dk/
Tidligere var Gedser den vigtigste udfaldsport fra Sjælland / København mod de sydlige udlande. Sejlruten Gedser - Warnemünde, var den første internationale forbindelse mellem København og Berlin.

Der var truffet aftale med en medarbejder ved museet. En nydelig dame, som i den grad var inde i historikken. Vi fik lov til at gå frit omkring, dog måtte vi ikke forstyrre de arbejdende håndværkere, og heller ikke komme til skade! Det var et chokerende syn at se alle de jernbaneeffekter, som stod og samlede støv. Det store problem for remisen - og Gedser - er, at det ligger så langt fra alting. De interesserede jernbanefolk kører gerne en time til et "arbejdssted", men der kommer en del lokale, og der er mulighed for overnatning. Blandt NMJK's medlemmer lød der nu en mumlen og knurren. Det var maverne, der knurrede, og småsnak om leverpostej. Udenfor blev der hurtigt arrangeret borde og bænke, og i det lune septembervejr kunne vi nyde frokosten med tilbehør. Men efter frokosten blev bilerne indordnet i rækker til ombordskørslen, og der var god tid til fotografering af færgen på vej ind i færgelejet. Preben havde reserveret pladser til alle fire biler, så vi kunne straks køre ombord. Da det nu var morgenkaffetid, søgte vi til cafeteriet, hvor de fleste fik en tiltrængt morgenopstrammer! Jeg ville gerne se indsejlingen til Rostock, og flere af os nød "Kronprins Frederik", der statelig gled ind i lejet i Überseehafen. Tolderen havde vi selv taget med, så alle formalia med told- og paskontrol klarede vi selv. Næste stop var Bordershoppen, hvor depoterne skulle tankes op til de kommende dage. Herefter gik det raskt mod Stralsund, hvor vi havde et kort ophold på byens torv, og fortsatte over den gamle lavbro til Rügen - og videre til Binz. Nøglerne blev afhentet, og der opstod en fortvivlet kamp om P-pladser. Jeg fik tildelt en plads 4 km fra hotellet!

Aftensmaden var hjemmebragt. Der blev flyttet rundt på nogle borde og stole, og snart sad vi alle om det fælles bord. De kølige pilsnere og det friske pålæg stod på bordet, og det var tydeligt, at det var mænd, der var på udflugt: rugbrød, leverpostej, pølse, skinke mm. Sundt og nærende, og frit for salat og blødt brød.

Da maverne var velfodrede, var der tid til motion, og det blev i den lune efterårsaften en tur ned til stationen - altså lokalbanestationen. Det blev kun til lidt kiggeri, da Rasender Roland var på programmet næste dag.

Fredag
Vi mødtes igen til morgenmad i fælleslokalet. Masser af frisk brød, rigeligt med pålæg og kaffe. Men hurtigt fik vi ryddet af bordet, og vi chauffører blev sendt afsted efter køretøjer. 2 af bilerne havde P-plads på hotellets grund, men jeg måtte gå de 4 km til bilen. Men pyt med det - en frisk morgentur.

Første punkt på programmet var Eisenbahn & Technik Museum Rügen. http://oldtimer-museum-ruegen.de/
Det åbnede kl. 10, og vi stod ved indgangen, en tidligere sporvogn, fem minutter i 10 for at købe billetter. Det var som nævnt første gang, jeg var med på klubudflugt, så jeg ville gerne gøre et godt indtryk. Jeg gik op i sporvognen og fik med billetdamen ordnet det sådan, at vi kom ind for halv pris, hvis jeg sørgede for opkrævningen. Det var hurtigt klaret, og bagefter var jeg lidt stolt af mig selv. Museet var en stor og meget anderledes oplevelse. Det er et kæmpe museum med en stor og imponerende samling af forskelligt "mekanik". Antallet af lokomotiver, biler og brandbiler var ganske overdådigt, men også anden skinnebåren trafik var repræsenteret, om end i mindre målestok.

Arrangørerne havde en stram tidsplan, og efter 2 timers koncentreret beskuelse af de mange objekter, kørte vi tilbage til hotellets P-pladser med bilerne, og spadserede til lokalstationen for at køre en tur med Rasender Roland. http://ruegensche-baederbahn.de
Rasender Roland er lokalbanen på Rügen, og var oprindelig en "badebane", der forbandt Putbus, banens hovedby, med badestederne Binz og Göhren.
Vi stod pænt på perronen, da det lille damplokomotiv og de syv små vogne kørte til perron, hvorefter vi steg på, og kørte gennem det rügenske landskab til Putbus, og derfra videre til havnebyen Lauterback. Her er endestationen, alle steg af, og fortsatte til udflugtsbåden, som lå og ventede. Straks ankomne entrede vi skibet, som kort efter drev ud på det åbne hav. Undervejs fortalte kaptajnen om naturen omkring bugten. Jeg hørte ikke så meget efter, og nød turen. Det blæste kraftigt fra øst, og en del af passagererne blev utilpasse, og turen rundt om øen Vilm blev afkortet. Ved ankomsten til landingsbroen, måtte vi vandre ca. 6 km til stationen. På grund af lavvande kunne skibet ikke sejle op ad den anlagte kanal.
Efter køreplanen kom Rasender Roland til tiden, og vi fortsatte til Göhren, banens anden endestation.

Arrangørerne havde undersøgt, hvad man kunne opleve i Göhren, og fundet en modeljenbaneudstilling, som ligger lige ved stationen. Det viste sig, at det var hele 4 modeljernbaneanlæg, som var i den beskedne bygning. Det største og mest interessante anlæg havde temaet DDR, epoke III og IV. Et stort LGB-anlæg med de kendte lokomitiver, vogne og bygninger. Et anlæg, hvor hovedvægten var lagt på BW (Betribswerk), altså hele remiseområdet med kuldepot, ringremise og drejeskive. Lokomotivernes kørsel og rangering blev betjent af en knægt, som højst var 8 år! I hjørnet af dette anlæg var et kæmpebjerg, der også fungerede som skjult opstillingsbanegård. Det fjerde anlæg var i størrelse N, og var indtil videre kun på "skinneplanet" med enkelte bygninger. Der var nok at se på for alle, men der var også tid til en kop øl i det nærliggende værtshus. Desværre var jeg ikke med, da Robert og Niels forsvandt i en bil. Det viste sig senere, at de havde besøgt en havebane - vist nok i en anselig størrelse. Den kommer med på listen næste gang! Så var det atter togafgang, og efter de mange oplevelser, var det de knurrende mavers tid. En gruppe havde tidligere på dagen opsøgt et stort antal spisesteder i Binz, og næsten ædru kom de tilbage med forslag til et spisested, hvor vi alle kunne sidde i samme rum. Jeg kan ikke huske, hvad stedet hed, eller hvad jeg spiste, men det er vel også ligegyldigt, for det var sundt, mættende og til en yderst favorabel pris. Senere på aftenen var vi mange, der gik en tur gennem byen, og nød det milde efterår. Lørdag Næste morgen mødtes vi friske til morgenmaden, idet nogle morgenfriske gutter havde hentet frisk morgenbrød hos den lokale bager. Dagens udflugsprogram blev gennemgået, jeg hentede bilen (frisk morgentur), og snart var vi klar til afgang. Og dog. Sørens bil kunne ikke starte, og man råbte gennemtrængende på henholdsvis en mekaniker - og på mig. Jeg kunne hurtigt konstatere, at der ikke var strøm på akkumulatoren, og fik lige så hurtigt organiseret et mandstærkt skubbehold. Ca. 200 m skub, og bilen kørte igen. Sådan. Vi kendte snart alle de vigtigste veje på Østrügen, og fandt hurtigt hen til Prora. http://www.proradok.de
Oprindelig var Prora et enormt bygningskompleks, der var opført som ferielejligheder af nazisterne, for at "flittige" (læs partipampere) arbejdere havde mulighed for at få frisk luft og om sommeren et søbad i Østersøen. Nu en enkelt afdeling af komplekset indrettet som museum - et DDR-museum. Jeg er ikke så velbevandret i den østtyske historie, men de udstillede genstande gav alligevel et godt indblik i forholdende for en familie på ferie. En af etagerne var forbeholdt NVA: den østtyske folkearme, og det var dog utroligt, hvad de havde af militært udstyr. Vi skulle da også opsøge den nærliggende strand. Der er ved mellemrum fjernet en del af bygningen, så man kan gå ned til stranden. En flot strand med fint gråt sand. Få hundrede meter mod nord sås skiltet FKK (Freie Körper Kultur): nøgenbadestrand! Men der var desværre ingen i vandet den dag. Det var nok for koldt.

Det følgende punkt på programmet var færgehavnen i Mukran. Af selvfølgelige årsager kunne vi ikke komme ind på selve havneområdet, men en elevator førte os op til en temmelig stor udsigtsplatform. Herfra kunne vi overskue hele området, og netop på det tidspunkt anløb færgen fra Bornholm. Flere hundrede biler havde den hat i sin bug, og det tog sin tid med at køre fra borde. Det var udelukkende tyske turister, der havde været på ferie på Bornholm! Øens vigtigste indtægt kommer fra turisterne. Desværre anløber der kun en færge hver tredje dag fra Kleipeda, så den må også vente til det næste besøg. Denne færge er med russiske bredspor, og eksporten er faldet kraftigt efter Murens fald. Fra den moderne havn i Mukran fortsatte vi til den gamle havn i Sassnitz. Det var også blevet frokosttid, og det var heldigvis en imbiss på kajen. Nu fik vi ellers den første regnbyge - kort sagt, det strømmede ned i lårtykke stråle. Vi fik beordret "fri leg", og alle spredte sig i alle retninger. Jeg tog det stille og roligt, og gik en tur op til byen, og så på tog.
Tilbage i Binz var der tid og mulighed for at spadsere en tur i den smukke by. Det er en helt "eventyrlig" arkitektur man har i byen - den såkaldte "badearkitektur". Jeg havde hørt om den traditionelle gallamiddag: Korøv og bourgogne. Stort set alle deltog på en eller måde i tilberedningen af måltidet, og snart kunne vi sætte tændere i de røde bøffer, suge sovsen gennem svælget, knase pommes fritter mellem tænderne, og skylle efter med bourgognen. Således mætte og vederkvæget kunne alle gå til ro. På grund af husordenen var det ikke muligt at synge. Hverken Lorelei eller Så hæver vi, så sænker vi.......
Søndag Sidste dag, oprydning og hjemrejse. Det gik hurtigt med at få alle køreklar. Der var lang vej hjem, og noget skulle opleves på vejen. På en stor "omvej" kørte vi mod nord, passerede den smalle tange Schaabe og fortsatte mod syd. Vi skulle krydse en af de mange fjorde, der skærer sig ind i øen, ved Wittower Fahre.


Wittow Færge på vej	Så er vi alle omborg og venter på afgang

Der var ikke lang ventetid, da færgerne sejler frem og tilbage uafbrudt, og der var da også rigeligt med personbiler med færgeentusiaster, der også skulle opleve færgeturen. En kort tur i strid blæst. Derpå gik videre mod syd til byen Samtens. Robert havde været en tur på Rügen et par uger før, og besøgt et trafikmuseum i Samtens. Han havde en god oplevelse dengang, og syntes også vi skulle besøge museet. Dog var vi advaret om, at vi ikke skulle forvente os noget særligt. Men han blev gjort til skamme. Vi blev budt velkommen - en velkomst, der virkelig var en velkomst. Ejeren fortalte og fortalte. Både om på hvilken måde, man havde samlet alle museets genstande, og flere historier om disse. Stort set alt på museet var samlet af de lokale, som hjemme havde en samling, men gerne ville fortælle videre om netop hans samling. F.eks: Modelbiler: De forskellige bilmærker var samlet i vitriner med hvert sit mærke. Samme mærke, men af forskellige modelfabrikanter. Nydeligt og elegant. Modeljernbaner: Et stort N-anlæg opbygget i nøjagtig gengivelse af færgehavnen Wittower Fähre. Desværre kunne det ikke køre. Et stort LGB-anlæg, hvor et tog futtede rundt (som vi kender det!). En hal med masser DDR-køretøjer. En rodet samling, men med tiden vil man opbygge en gade med biler, forretninger og gadeinventar. Motorcykler: en fin lille samling. I 1945 kom russerne, og de "stjal" alt! Men de lokale gemte motorcyklerne, som var skilt ad, rundt om på øen, og russerne fandt dem aldrig. Første sal, som normalt er aflåst: En stor samling jernbanemilitærmodeller. Alt var hjemmebygget!

I det lune sensommervejr fik gutterne hurtigt stablet en frokost på bordet, og med dette sidste måltid, sluttede vores klubudflugt på Rügen. Hjemturen til Næstved forløb i god ro og orden Evaluering: en flot planlagt tur, spændende seværdigheder, god mad, godt kammeratskab, tid til hygge, men for få rødbeder. En tak til arrangørerne. Kenneth


Vores guide fortæller om de mange projekter både med bygningen og materiellet	Udenfor i det gode vejr remisen med det karakteristiske vandtårn i baggrunden


Det fine hus hvor vi havde 4 dejlige lejligheder	Aftensmaden, brød og pålæg blev hurtigt sat på bordet


En af de mange haller	Niels nyder synet af den strømlinede BR 03


Krydsning med 2 X Rasender Roland	Godt bænket med en pilsner og en lille en nyder vi turen i den fine vogn	På udflugtsbåden klar til afgang


Samling ved indgangen, Robert fortæller lidt om historien	En af de mange udstillinger, her østtyske uniformer	Det enorme bygningsværk set fra strandsiden


Mukran færgeterminal med udsigtsplatform på toppen	Sassnitz havn med den specielle gangbro der førte op til byen


Festmiddagen er spist og desserten (irsk kaffe) er kommet frem Robert prøver at komme med kloge indspark, men ikke mange lyttede efter	Nogle gik en aften tur ud på den flere hundrede meter lange "Pier" ud i Østersøen


Indgangen til de fine model og teknik museum så ikke ud af meget	Et af de mange modelanlæg