2007
Efter jubilæumsåret 2006 skulle man tro, at 2007 ville blive et mere afslappende år – men det blev det ikke.
Referat fra bestyrelsesmøde den 2. Januar.
Vi lagde ud med julefrokost den 19. januar i klubben, og det blev den sidste julefrokost i det daværende ”hyggelokale”. I forbindelse med jubilæet i 2006 var vi nemlig blevet opfordret til at søge penge hos Folkeoplysningsudvalget, og det havde resulteret i et tilskud på 5.000,- kr. til inventar til klubben. Pengene blev brugt på et nyt trægulv til hyggelokalet. I samme forbindelse blev køkkenet flyttet, der blev lagt vand og afløb ind i klublokalet og hele lokalet fik en gang tiltrængt maling. Alt i alt beløb ombygningen sig til 20.000,- kr., og arbejdet blev udført i rekordtempo.
Opholdsrummet skulle ryddes | Di sidste rester fra julefrokosten blev indtaget i pausen | Så mangler kun det gamle køkken at blive nedtaget |
Lørdag den 10. februar drog vi en tur til Malmø Modeljernbaneklub som skulle fraflytte deres lokaler. Vi medbragte en gammel træølkasse og 40 pilsnere der til dagen var forsynet med ny etiket af mærket ”Gravøl”. De svenske klubmedlemmer blev glade for gaven. Vi havde allerede den følgende lørdag et besøg hos os selv, da DMJK gæstede NMJK på en lørdag.
Referat fra bestyrelsesmøde den 6. Marts.
I april drog vi på jubilæumstur til messen i Dortmund. Vi havde allerede i 2006 besluttet at lave en jubilæumstur, men valgte at lave den om foråret i 2007, da der var rigeligt at se til i efteråret 2006. Vi overnattede på hotel hos Torsten i Ladbergen, hvor klubben tidligere havde boet, og drog derfra til messen i Dortmund. Udover messen besøgte vi også Möhnsee dæmningen, hvor Frits fortalte om dæmningens bombning under 2. verdenskrig. Dette er filmatiseret som filmen ”Dambusters”. På turen hjem til Næstved kørte vi både forbi den skæve Uelzen station, som er tegnet af arkitekten Hundertwassser, og skibselevatoren ved Scharnebek syd for Hamburg..
Beretning fra Jubilæums turen til Dortmund i foråret
Referat fra bestyrelsesmøde den 22. Maj.
Invitation til Banebørstedagen
Banebørstedagen var lørdag den 9. juni, og der var godt med besøgende. Sidste klubaften før sommerferien blev afsluttet på en ny måde, idet vi sammen så en dansk film, og hvad passede bedre end ”Olsen-Banden på sporet”.
Efter sommerferien begyndte sæsonen stille og roligt. Vi var til sommerfest hos Søren i Klippinge, og en del valgte at tage toget derud. Der blev skålet og sunget undervejs, og de lokale har næppe tidligere set en flok mænd stille sig op på stationen i Klippinge og råbe et trefoldigt leve for Østbanen. Jo, man opdager når NMJK er på tur. Efter en god aften med korøv og bourgogne foregik hjemturen fra Klippinge med bus, idet en af Sørens kolleger kørte os til Næstved. Aldrig er vi kommet hjem i så stor en taxa.
Samling i toglokalet | Et større anlægsarbejde gik i gang (alle rideklubbens skilte blev taget i brug) | Bøfferne er spist, mørket er faldet på og sangen er ophørt "dejligt stille" |
Referat fra bestyrelsesmøde den 14. August.
Referat fra byggemøde den 6 / 9 / 2007
Gennem året blev der skiftet en del sporskiftmotorer på anlægget, monteret baldakiner over anlægget og ryddet kraftigt op i biblioteket. Det sidste som led i ombygningen af hyggelokalet. Desuden fik vi også indkøbt både ølkrus og snapseglas samt D-maskine, Cm-vogne, Cu-vogne og en Daddelæske.
Til sidst men ikke mindst trådte der rygeforbud i kraft, så fremover må klubbens medlemmer ikke ryge på skolens matrikel.
Efteråret gik med vanlige arrangementer som byggemøde, generalforsamling og juleafslutning. Endnu et travlt år i NMJK.
Referat fra den ordinære generalforsamling den 25. Oktober.
Referat fra bestyrelsesmøde den 6. November.