Jeg hedder Torben Valeur og vil her fortælle lidt om min interesse for modeljernbane, samt skrive en lille historie om mit hjemmeanlæg.

Kort fortalt har jeg altid været fascineret af tog og jernbaner, både model og 1:1. I mine barneår boede jeg i Ballerup, og når min mor skulle på indkøbstur i Daells Varehus, var lykken gjort hvis det brune S-tog havde frontvindue i forreste vogn, så jeg kunne ligge på knæ og følge turen til København. Min første togbane hjemme var bare en lille rundbane på gulvet, som mange har startet med som lille dreng. Men allerede få år efter mit første tog på den lille rundbane, byggede min far et fast anlæg som kunne klappes op som et skab, og dermed ikke fylde så meget når det ikke var i brug. Mine forældre blev skilt, og det nye sted hvor jeg skulle bo havde ikke plads til modeljernbaneskabet, som så blev solgt.

En del år senere begyndte jeg som voksen igen at anskaffe noget modeltog i starten af 80`erne. Der var netop kommet noget helt nyt, K-skinner, som lignede rigtige skinner i stedet for den beige/brune metalskinne. Dengang var der ikke noget som hed digitaltog, så for at kunne køre med flere tog på samme bane, købte jeg også luftledning og tog med pantografer. Jeg var helt fremme i skoene, vi havde netop bygget nyt hus i Næstved, hvor der var plads til et togværelse til mig. Ny enkeltsporet bane blev påbegyndt og fungerede i to plan med luftledning og dermed mulighed for flertogsdrift på samme spor……………….., og så kom der pludselig småfolk til. Min bane blev pakket ned i to store papkasser, hvor den så opholdt sig i ca. 30 år. Dengang var jeg ansat på kontrakt på Gardehusar Kasernen i Næstved, og én af mine soldater kollegaer, Henrik Struwe, havde gjort mig varm på at være med i noget helt nyt, en klub for folk med interesse for modeljernbane, Næstved Model Jernbane Klub var navnet vist, men jeg kunne ikke overskue det da vi lige havde fået vores første barn.

Ca. 2010 blev papkasserne åbnet igen, og straks kom den uhelbredelige togfeber i udbrud igen, efter mange års dvale. Ét af mine dengang 5 lokomotiver kunne umiddelbart køre, resten måtte på arbejdsbordet for at blive vækket til live igen. Siden da er det blevet til medlemskab i Næstved ModelJernbaneKlub, og hjemme har jeg etableret en fast bane, som beskrives som følgende:

I et værelse med skråvægge har jeg på ca. 8 m2 etableret en bane i to plan. Banen er dobbeltsporet og med luftledning på de to hovedstrækninger, samt på 4 af de i alt 7 spor som stationsområdet består af. Der er naturligvis også luftledning på den del af maskindepotet, hvor de elektriske lokomotiver har depotplads. I en gammel udrangeret italiensk personvogn, har man på depotområdet indrettet den som opholds-og soverum for ”strandede” tog - og lokomotivførere. Derudover er der en godsbanegård med kran, læsserampe til selvkørende gods, bygning for godsomladning samt depotspor. Endelig er der en lille havnebane, som ud over havnekajen også huser en mindre korn og foderstof forretning.

Ole´s Is-hus imellem godsbanegården og havnen har Ole bygget for et par år siden, efter at han arvede et stykke jord med adgangsret over jernbanen, fra sin morfar. Ole har lavet det hele selv og indrettet stedet som et frizone område, så her færdes mennesker både med og uden tøj, for her lider man nemlig ikke af nøgen-forskrækkelse, som man ellers oplever en del af i dagens Danmark. Da der ikke er nogen vej til IS-huset, har Ole lavet en aftale med banen om leverancer af varer, så han har også bygget en lille perron bag huset. Ligeledes har han også etableret, i samarbejde med den lokale smed, en fin trappe ned til stranden som flittigt benyttes af hans mange gæster.

Ja, det er hvor jeg i skrivende stund - oktober 2016 - er kommet til på mit anlæg. I midten af banen skal der etableres en lille by, og i banens modsatte ende skal der afsluttes med et mindre bjerg.

Jeg kører Dansk og Svensk, togdriften er digital og ALT andet er analog. De elektriske tog får deres kørestrøm fra luftledningen ganske som i 1:1 – og alle mine gamle analoge lokomotiver lever i dag som digitale lokomotiver, takket være stor hjælp fra Kenneth. Hele banen kan trækkes ud, da den er forsynet med 4 ben med hjul på, og i hver sin ende ligger banen på skinner til køkkenbordsskuffer. Dermed har jeg mulighed for at kravle under banen og komme op på modsatte side.

Torben Valeur J