2010
Året blev indledt med medlemsrekord på 72 medlemmer. Heldigvis deltog ikke alle i julefrokosten, der som vanligt blev holdt i januar.
Referat fra bestyrelsesmøde den 23. Februar.
Over anlægget blev der i foråret opsat himmel, dvs. lyseblåt stof der illuderer himmel og som samtidig fjerner fokus fra de mange lamper i loftet. Det blev også året hvor historiske dokumenter, referater og lignende begyndte at blive lagt på hjemmesiden, så alle kan gå på opdagelse i arkivet. Den 25. marts holdt Robert foredrag i klubben og emnet har sandsynligvis været flyfoto fra luften, da han ofte har vist dem frem.
Den 24. april drog vi på en endagsudflugt til Lolland. Første stop på turen var dog ved Madsnedsundbroen, hvor vi hørte kort foredrag om denne samt den tidligere bro, som der stadig kan ses fundamenter af. Herefter fortsatte vi til Bo Dyja i Sakskøbing. Hos Bo så vi hans store spor 0 anlæg i det nedlagte hønseri i haven samt var ude at køre tur med hans flotte havetog (kopi af roebanemateriel). Efter besøget hos Bo fortsatte vi mod Rødby ad motorvejen, men holdt ind omkring Maribo og spiste frokost udendørs i dejligt vejr. Efter frokosten gik turen til Rødby Færge, hvor der denne dag var indvielse af indvielse af Fehmern Belt udstilling på havnen. Næste stop på turen var et besøg i remisen hos veteranbanen i Maribo. Der var godt med aktivitet, så det var en god dag at kigge forbi på. Til sidst men ikke mindst forsatte vi til Guldborg, hvor eftermiddagskaffen blev indtaget ved Guldborgsundbroen. En herlig og oplevelsesrig dag i skønt forårsvejr.
Referat fra bestyrelsesmøde den 27. April.
Invitation til Banebørstedagen den 12. Juni
Op i mod Banebørstedagen kæmpede elfolkene med at få det elektriske i Næstved færdigt. Det lykkedes stort set, således at der kunne køres nærmest overalt til Banebørstedagen. Banebørstedagen blev afholdt den 12. juni og emnet var dette år epoke 3, hvilket er ret nemt med det anlæg vi har.
Referat fra bestyrelsesmøde den 17. August.
Efter en veloverstået sommer blev sommerfesten afholdt hos Kai syd for Rønnede den 21. august. Der var både havevandring i Kais flotte have og besigtigelse af hans modeljernbaneanlæg. Da vi var tretten til bords blev der i dagens anledning inviteret en bamse med til bords, så vi nåede 14 omkring bordet.
Referat fra Byggemøde den 2 / 9 - 2010
Årets udflugt gik til Sverige i perioden torsdag den 30. september til og med søndag den 03. oktober. Vi havde via Mogens fra klubben lånt et sommerhus / gård beliggende ved Pallesbjerg, (Örkelljunga). På turen mod Sverige havde vi dog først et besøg på teknisk museum i Helsingør og efterfølgende en god frokost ved lystbådehavnen i Helsingør. Herefter sejlede vi til Helsingborg og ankom til Pallesbjerg midt på eftermiddagen. Undervejs havde vi dog også besøgt et minemuseum ved Nyvång (kun udefra). Vel ankommet til Pallesbjerg blev værelser fordelt og aftensmad tilberedt inden sengetid. Om fredagen drog vi på heldagstur til Gøteborg og så der spor 0 klubben GMJS nær stationen samt Modellrallare i West (H0). Et dejligt gensyn for nogle og et imponerende førstegangssyn for andre. Vi fik også besøgt en modeljernbaneforretning, set sporvogne og kigget på centralstationen. Fredagen blev benyttet til at se og høre om tunnelbyggeriet gennem Hallandsåsen. Et imponerende byggeri der har varet i mange år, men ser ud til at være nær sin afslutning. Herefter indtog vi frokost nær Torekov og fortsatte til Klippan og så på veteranbanemateriel. Aftenen blev brugt på festmiddag med korøv og bourgogne. Søndag morgen pakkedes bilerne og vi drog hjemover med stop ved Banmuseet i Ängelholm. Herefter hjem via Øresundsbroen og videre til Næstved. Endnu en god NMJK tur var til ende.
Stolene som vi i 2009 havde fået fra golfklubben i Mogenstrup, var året igennem blevet ombetrukket således at de nu lignede vores togsæder i farven. Det gav et flot og stilfuldt hyggelokale.
Vores stole med nyt betræk i DSB farve |
Efteråret blev også brugt på at samle en ny remise vi havde købt af Epokemodeller. Den skal stå i Næstved.
Generalforsamlingen blev afholdt 07. oktober, men grundet Olavs sydom kunne der ikke fremvises et fuldstændigt regnskab, men kun de overordnede tal. Da tallene viste overskud, og der blev henvist til en ekstraordinær generalforsamlings senere, var der derfor ingen protester mod den fremgangsmåde.
Referat fra den ordinære generalforsamling den 7. Oktober.
Referat fra bestyrelsesmøde den 12. Oktober.
Den 25. november og 2. december var der udflugt til Golden Spike Modeljernbaneklub i København. Besøget var delt i to grundet pladsmangel hos Golden Spike. Imidlertid blev besøget den 2. december aflyst grundet megen sne. Den blev i stedet udskudt til det nye år.
Reportage om klubben af "Kulturjournalistikstuderende" Hanne Katrine Rasmussen