”Banebørstedag”

Banebørstedag er et begreb som vi indførte i klubben på vores generalforsamling i 2002.

Det skulle være en dag, der skulle komme alle modeltogsentusiaster til gode, det skulle være en dag hvor vi mødes og udveksler erfaringer, viser sine modeller, handler med hinanden og ikke mindst hygger sig med ligesindede. 

Vi mente at der var behov for sådan en dag, hvor man helt uden tilmelding og uden at det koster noget, bare kom forbi og havde en god dag.

Vi blev også enige om at dagen skulle ligge i juni måned lige inden ferien for alvor begyndte, men hvor det efterhånden er blevet så varmt at man også kan være ude, og man evt. kan slå bagsmækken på sin bil op og handle lidt.

Det er meningen at det skal være en årlig tilbagevendende begivenhed, midt i juni måned så vi med tiden ikke behøver at invitere eller annoncere, så alle ved at det bare sker.

2003 den 21. juni var så første år vi skulle prøve konceptet efter, da vi ikke viste hvordan det ville spænde af, startede vi med at sende invitationer til diverse klubber og forhandler i Danmark, for ligesom at lodde stemningen. 

Anlæg.JPG (49973 byte)    Butik.JPG (40185 byte)    Udstilling.JPG (44428 byte)

Det endte op med at blive alle tiders dag, og det viste sig at vi havde ramt rigtigt med udformningen, men at dagen var en uge for sent, (skoleferien var lige begyndt), så fremover vil det ligge fast at det blive den anden Lørdag i juni.

Efter banebørstedagen i 2003 udsendte formanden en pressemeddelelse

Se også hvad formanden skrev om dagen i 2004 / 2005 / 2006

Og se invitationen til dagen 2008