2008

2008 blev et år som mange andre i NMJK, men hvor vi nåede mange ting både i og udenfor klubben.

Referat fra bestyrelsesmøde den 19. Februar.

Siden Sidst 1 / 08

Klubben nåede 65 medlemmer, som er det højeste antal til dato, og det kunne da også mærkes på aktivitetsniveauet gennem 2008. Det blev året, hvor der blev opsat fine grønne gardiner under anlægget og lavet tilsvarende mindre sorte gardiner umiddelbart under baldakinerne i loftet, så anlægget afskærmes og ser bedre ud. Samtidig blev lyssætningen i loftet forbedret, og de første forsøg med kunstig himmel tog sin begyndelse.

Den 21. februar holdt Thomas og Robert foredrag om deres togtur til Mongoliet, og den 28. februar havde vi besøg fra Vestsjællands Veterantog, som denne aften så på tog i mindre skala.

Klubben fik dette år sin nye e-mail nmjk@nmjk.dk, som bør kunne huskes af de fleste. Vi investerede også i en ny DVD-afspiller, og fik opgraderet værkstedet med en ny hylde til loddekolber over værkstedsbordet.

På anlægget gik det hastigt fremad med elektronikken under Helsingør, selvom sporskiftemotorerne drillede, og i Næstved begyndte de første Faller Car biler at trille rundt om stationen.

På Helsingør foregik det meste arbejde under bordet En de karakteristiske bygninger i Næstved kom på plads i 2008 En af de første prøvekørsler med "FallerCar"

Referat fra bestyrelsesmøde den 15. April.

Invitation til Banebørstedagen

Siden sidst 2 / 2008

Vores Banebørstedag blev besøgt af over 300 gæster, så konceptet må siges at holde og være rigtigt. Inden sommerferien holdt vi afslutning og så dette år filmen ”S/S Martha”.

Formandens vise ord om Banebørstedagen

Efter sommerferien lagde vi ud med sommerfest hos Preben på Vættehøjen, og i begyndelsen af september løb byggemødet af stablen. Generelt var henover efteråret bred enighed og snak om, at Banebørstedagen er blevet en slags omdrejningspunkt for klubarbejdet, og så længe det giver et boost til klubben er det godt.

Referat fra bestyrelsesmøde den 19 / 8 - 2008

Siden sidst 3 / 2008

Årets klubudflugt gik til Schleswig-Holstein. Vi tog 12 mand afsted torsdag den 25. september, og sejlede med færgen ”Thor Sydfyen” fra Bøjden til Fynshav, hvorfra vi via Dybbøl og Flensborg ankom til Garding på halvøen Ejdersted. I denne lille by havde vi lejet ferielejligheder. Om fredagen så vi sluserne ved Ejderens udløb, besøgte udstillingsanlægget ”Modellbahn Zauber” i Friedrichstadt, så svævefærge og bro i Rendsborg og spiste schnitzler på ”Hotel Hansen” i Rendsborg. Lørdag blev brugt i Hamburg på bymuseet (modeljernbaneanlæg) samt lidt kig på by, station og en togbutik. På hjemturen om søndagen besøgte vi modeljernbaneforeningen MEC Kiel inden turen gik via Puttgarden til Næstved.

Beretning fra vores tur til Slesvig i efteråret 2008

Referat fra den ordinære generalforsamling den 30 / 10 - 2008

Efteråret og tiden mod jul blev blandt andet brugt på den første materielregistrering samt generalforsamling og juleafslutning. Til generalforsamlingen udtrådte Bjarne af bestyrelsen, mens Jan blev bestyrelsesmedlem og Søren blev suppleant.

Referat fra bestyrelsesmøde den 18 / 11 - 2008

Siden sidst 4 / 2008

Julehilsen fra formanden